Det er øjeblikke af skønhed som dette, der nu for 8. år bliver publikum til del, når Verdensballetten er tilbage 13. juli 2019. Foto: fotograf Gerda E. M. Christophersen

Det er øjeblikke af skønhed som dette, der nu for 8. år bliver publikum til del, når Verdensballetten er tilbage 13. juli 2019. Foto: fotograf Gerda E. M. Christophersen

Verdensballetten atter på besøg på Møllerup

For 8. år i træk kan tenor og konferencier Jens-Christian Wandt byde velkommen til et sikkert stort publikum til Verdensballettens 2019 forestilling

Af
Lars Norman Thomsen

Møllerup Gods får igen besøg af Verdensballetten i den kommende sommer. Datoen bliver 13. juli 2019.

Verdensballetten opfører en vanen tro en forestilling med de dygtigste balletdansere fra kompagnier som The Royal Ballet of London, Staatsballett Berlin og Mariinsky Ballet fra Skt. Petersborg.

Danske operasangere og internationalt anerkendte klassiske musikere vil akkompagnere danserne på scenen.

Forestillingen ledes naturligvis af tenor og konferencier Jens-Christian Wandt, der er idé-manden bag Verdensballetten.

Siden 2012 har de klassiske gule mure på Møllerup Gods dannet rammen for Verdensballetten, og med mange tusinde gæster gennem årene, er begivenheden efterhånden en fasttømret og yderst populær sommertradition på Djursland.

Møllerup Gods forventer samme flotte billetsalg som i sommeren 2018, idet forestillingen hvert år har trukket lidt flere publikummer end året før.

Som altid er parken åben fra kl. 16, hvor man kan nyde sin picnickurv og det forhåbentlig gode sommervejr i de smukke historiske rammer.

Billetsalget er startet, se mere her:

https://www.moellerupgods.dk/verdensballetten11

Publiceret 06 December 2018 13:08

SENESTE TV