”Hvilken julesalme mangler du at synge,

”Hvilken julesalme mangler du at synge," spørger sognepræst Anne Marie Tolbod allerede nu forud for julesalmegudstjeneste 30. december i Bregnet Kirke

”Hvilken julesalme mangler du at synge?"

Menigheden bestemmer salmerne. Deadline: mandag 17. december

Normalt er det præsten, som vælger salmerne til gudstjenesten, men søndag mellem jul og nytår får kirkegængerne selv chancen for at bestemme, hvad der skal synges i Bregnet Kirke.

Det er sognepræst Anne Marie Tolbod, som reserverer en hel gudstjeneste til ”lytter-ønsker”, som hun vil opfylde sammen med organisten Tove Barret, som på dagen betjener både klaver og kirkeorgel.

Opfordringen går på at byde ind med et godt forslag til en julesalme, som man måske ikke hører så tit. Derfor spørger Anne Marie Tolbod allerede nu: ”Hvilken julesalme mangler du at synge?” Er der en, som du særlig holder af, og som du synes, vi har overset. Det er jo nemlig ingen hemmelighed, at vi ofte gentager julens top 10- klassikere som f. eks. ”Et barn er født i Betlehem og Dejlig er jorden?” Så det kunne være sjovt, om vi kunne få udvidet paletten lidt”.

Anne Marie Tolbod nævner, at der kan være salmer, som nogen har et særligt forhold til, fordi den har fulgt med siden barndommens jul, eller det kan også være en af de nye og spændende, som man har fået i øret, og som alle skal til skal til at lære. ”Det vil være sjovt, om man også lige vil fortælle lidt om ens julefavorit, og hvad den betyder for én. Måske er det fordi, den vækker så mange gode minder, eller fordi den har en dejlig melodi, eller noget helt tredje.

Sognepræst Anne Marie Tolbod, tager imod på telefon og mail, og hun har sat en frist til mandag den 17. december.

Fakta:

· Julesalmegudstjenesten er i Bregnet Kirke søndag den 30. december kl. 10.30.

· Man kan skrive eller ringe sit salmeønske til Anne Marie Tolbod på ambt@km.dk eller 42 27 02 50.

Publiceret 16 December 2018 13:00

SENESTE TV