Bogomslaget til Søfarerens sidste bog

Bogomslaget til Søfarerens sidste bog

Troels Kløvedal sendes torsdag ud på sin sidste rejse

Eventyren, kaptajnen og forfatteren, der døde 23. december, har selv planlagt sin begravelse i Holmens Kirke

Af
Lars Norman Thomsen

Troels Kløvedals base var Gravlev Vestergård, hvor han boede i over 30 år.

Her åndede eventyren, kaptajnen og forfatteren ud 23. december 2018 omgivet af sin nærmeste familie efter længere tids sygdom. 75 år nåede han at runde.

Troels Kløvedal begraves torsdag klokken 12 fra Holmens Kirke i København efter eget ønske. Netop Holmens Kirke, der også er Søværnets kirke, havde han et tæt forhold til.

Søfareren brugte ofte træet som et billede på livet. Livet, der hele tiden bevæger sig. Han skriver i sin sidste bog, 'Alle mine morgener på jorden', som blev hans livstestamente:

”Et træ falder i skoven, og der bliver en lysning og nye skud gror mod solen og lyset.”

Publiceret 02 January 2019 17:00