Folkeuniversitetet blænder op for to sammenhængende forelæsninger om økonomen John Maynard Keynes og hans arvtagere i nyere tid

Folkeuniversitetet blænder op for to sammenhængende forelæsninger om økonomen John Maynard Keynes og hans arvtagere i nyere tid

To forelæsninger om arkitekten bag velfærdsstaten

Folkeuniversitetet disker op med to aktuelle forelæsninger om den britiske økonom og samfundstænker John Maynard Keynes

Af
Lars Norman Thomsen

FOLKEUNIVERSITETET Professor dr.scient.adm. Jesper Jespersen fra Roskilde Universitet er indforskrevet til at holde to forelæsninger hos Folkeuniversitetet om økonomen, der fik sin egen isme - og hans efterkommere i vores moderne tid.

John Maynard Keynes (1883-1946) udgav i 1936 det banebrydende værk, 'The General Theory of Employment, Interest and Money', midt under 30ernes kæmpearbejdsløshed.

Værket kom til tiden, kan man godt sige, for det skabte hans ry som økonomisk teoretiker, og siden har 'keynesianismen' været et begreb, som politikere og økonomer fortsat henviser til og omtaler anno 2019.

Allerede inden da havde den begavede John Maynard Keynes gjort sig bemærket. Han var således med i den britiske forhandlingsdelegation, der sammen med de andre sejrende magter efter 1. Verdenskrig, Frankrig, USA og Italien, på slottet Versailles lidt uden for Paris i 1919 fastsatte, at den tyske befolkning skulle betale krigsskadeserstatning for den ødelæggelse, den havde påført sejrherrerne under krigen (Versaillestraktaten).

Keynes var vildt forarget over kravene til Tyskland, som landet ikke havde en jordisk chance for at opfylde. Økonomen forlod simpelthen forhandlingerne i protest, fordi han mente, at det ville ruinere Tyskland.

Kimen til 2. Verdenskrig blev lagt i Versailles, fordi de tunge krav til Tyskland netop skabte grobund for nazismen.

Finanspolitik i højsædet

Med 'General Theory of Employment, Interest and Money' bragte Keynes finanspolitikken i centrum i den økonomiske politik som middel til at regulere de indbyggede konjunktursvingninger i den økonomiske kapitalisme.

Forenklet kan man godt sige, at Keynes i sit værk dokumenterede en sammenhæng mellem arbejdsløshed og manglende efterspørgsel efter varer og tjenesteydelser. Det gjaldt derfor om at stimulere både forbrug og investeringer, herunder om nødvendigt også i den offentlige sektor.

Keynes bog og hans analyse skulle komme til at revolutionere den økonomiske politik, for eksempel ved at inspirere til 'New Deal' i USA, og få stærk indflydelse på den økonomiske politik i efterkrigstidens Vesteuropa.

I Danmark inspirerede Keynes tanker den senere socialdemokratiske statsminister Jens Otto Krag, der som ung økonom var hovedskribent og samlende kraft på Socialdemokratiets bud på en efterkrigspolitik i 1945, 'Fremtidens Danmark' som værn mod en kommunistisk fremtid.

De socialdemokratiske samfundskonstruktører som Krag og hans forgænger som statsminister, Viggo Kampmann, så i 'keynesianismen' en mulighed for at regulære samfundsøkonomien i retning af fuld beskæftigelse med finanspolitikkens som afgørende drivkraft, så man i nedgangsperioder stimulerede økonomien med offentlige investeringer i større anlæg, mens man modsat i økonomisk overophedede tider holdt igen med at overstimulere økonomien.

Revolution i 30'erne

"Opsvinget, ikke krisen, er det rigtige tidspunkt for sparepolitikken," skrev John Maynard Keynes i 1937.

"I dag kan det forekomme indlysende, men i 30ernes kriseramte økonomier var det revolutionerende. Og det er ikke for meget sagt, at liberalisten og pragmatikeren John Maynard Keynes mere end nogen anden reddede kapitalismen fra presset fra den doktrinære socialisme og dermed sikrede en afgørende forudsætning for, hvad vi forstår ved demokrati," som Ekstra Bladets tidligere chefredaktør Sven Ove Gade, selv uddannet økonom, har formuleret det i en eftertid.

Efterkommere

I nutiden har Keynes fået en række efterkommere, der tager afsæt i hans værk fra 1936. For eksempel den franske økonom Thomas Piketty, der har forsket i årsagerne til ulighed. Ligeledes tog den britiske økonom Tim Jackson fat på tesen om, at vækst og bæredygtighed ikke er hinandens modsætninger.

De tre nævnte økonomer og deres teorier om vækst, fordeling og bæredygtighed, som mange politikere nu til dags skeler til, bliver gennemgået af professor dr.scient.adm. Jesper Jespersen fra Roskilde Universitet ved de to forelæsninger hos Folkeuniversitetet:

    De to foredrag 14. marts og 18. marts hænger sammen og udgør en helhed

    Tilmelding til syddjurs-folkeuniversitet.dk

    Forelæsningerne afholdes i Aktivitetshuset, Festpladsen, Nørre Alle´4, Ebeltoft

Publiceret 14 March 2019 12:00