Det sidste mord nærmer sig i Syddjurs Egnsteaters opsætning af 'Liget og Lottokuponen'. Foto: Martin Busborg

Det sidste mord nærmer sig i Syddjurs Egnsteaters opsætning af 'Liget og Lottokuponen'. Foto: Martin Busborg

Ka de li' mord?

Krimiforestillingen 'Liget og Lottokuponen' kan opleves for sidste gang onsdag 27. marts på KulturHotellet i Rønde

Af
Lars Norman Thomsen

TEATER Syddjurs Egnsteaters krimi noir havde premiere i 2018, og er du ikke blandt de 879 publikummer i Syddjurs, der allerede har set den, er det altså sidste chance nu.

Adresseavisen Syddjurs' udsendte skrev for et år siden, at: "'Liget og Lottokuponen' appellerer i stil og format og med sin humor til både store og små.”

Og beskrev forestillingen som: ”(...) en på alle måder sjov, humoristisk og atmosfærefyldt pastiche inspireret af Film Noir kunstens storhedstid”.

Teatret lover, at hvis du er til Phillip Marlowe, Barnaby eller Wallander, så vil du elske at se detektiven Jack Danielsen opklare både mord og gåden om den forsvundne lottokupon.

Denne sidste forestilling er et arrangement under VærelZe313, så unge under 25 år har gratis adgang, de voksne over 25 må betale 70 kr. i entre. Billetter, også de gratis, skal bestilles i forvejen gennem syddjursegnsteater.dk

Fakta

Liget og Lottokuponen

For voksne og børn fra 8 år og op.

Sidste offentlige forestilling 27. marts kl. 20 på KulturHotellet i Rønde

Indtil videre set af 879 publikummer i Syddjurs.

Billetpris: U25 gratis – Over 25 år 70 kr.

Billetter, også de gratis, skal bestilles i forvejen på syddjursegnsteater.dk

Publiceret 21 March 2019 18:30