Mellem Himmel & Jord: I kirken kan vi rette kompasset ind

Af
Susanne Munk Hjørlund

sognepræst i Nimtofte-Tøstrup-Nødager pastorater

Vi er nu halvvejs i årets første forårsmåned, og den har både budt på høje temperaturer, slud og regnbyger. Et rigtigt dansk forår! Men lyset og forårets komme fornemmer vi nu alligevel, når vi ser vintergækker, krokus og erantis skyde frem i vore haver. Solen og lyset får mere og mere magt, og vi synger glædeligt med på Frydeligt med jubelkor/hilses vårens komme.

I kirkeåret er vi midt i fastetiden. Vi er på vej mod påske. Jesu dåb og fristelsen i ørkenen ligger bag os, vi er nu i den dybeste fase, dér hvor dæmonerne er på spil. Fastetiden er forberedelsestid til påske. Det er her vi hører om det vilkår vi alle er underkastet. Sygdom, lidelse, fristelse og død. Vi hører om hvordan vores liv til tider kan føles som en kampplads mellem godt og ondt. Ja, det frydelige jubelkor og fastetidens tekster fortæller os meget præcist hvordan vores liv altid er både- og; det onde og det gode, glæde og sorg, medgang og modgang. For livet er ikke ligetil, det skal leves mellem godt og ondt.

Forfatteren Nis Petersen fortæller et sted om en af sine mange rejser, her havde han en oplevelse på Færøerne, der gjorde et stort indtryk på ham. Han lagde mærke til at de store skibe ofte sejlede ind i en fjord, hvor de krydsede hinanden frem og tilbage. Det stod på i timevis og så egentlig planløst ud. Men så fik han at vide, at det var skibe, der havde afbrudt deres rejse, og var sejlet ind i fjorden for at fejlrette deres kompas. Når kompasset var rettet ind, styrede skibene ud på de store have igen for igen at følge den rette kurs. For forfatteren Nis Petersen, blev dette en hovedtanke, at det ikke blot var skibe, der trængte til at få kompasset rettet ind. I sin roman ”Spildt mælk” lader han en person sige: ” Enhver af os er udstyret med et kompas, som peger mod Gud, og ind i mellem må vi ind i en af hans fjorde, og have det rettet.”

Lad kirken være en af hans fjorde, hvor vi alle har lov at komme, som dem vi er. Med vores fejl, længsler, prøvelser, tvivl og håb. Når vi føler vi ikke slår til, når vi føler os fortabte eller forladte, når vi har mistet, eller når livet på anden måde har taget noget fra os. Ingen af os er perfekte, og alle kan vi komme ud af en kurs, der ikke er god for os. Men vi kan komme i kirken, - i en af Guds fjorde, - og få rettet vores kompas, så vi igen kan sætte ud på livets hav og prøve at følge den rette kurs.

Publiceret 21 March 2019 22:30