Knud Simonsen aktuel med 'Guldsmugleren fra Gilleleje'. Privatfoto

Knud Simonsen aktuel med 'Guldsmugleren fra Gilleleje'. Privatfoto

Anmeldelse: Med guld og fisk i lasten

Adresseavisen har bedt sognepræst Jørgen Gleerup, Thorsager, om at anmelde den lokale Ugelbølle forfatter Knud Simonsens senest dokumentariske roman 'Guldsmugleren Fra Gilleleje'

Af
Jørgen Gleerup

sognepræst:

"Fra parken, som omkranser kunstmuseet Louisiana i Humlebæk i Nordsjælland er der en betagende og smuk udsigt over Øresund, og den svenske kyst fylder det meste af horisonten. Jeg har ofte været der, og ved et museumsbesøg i marts i år gentog dette sceneri sig.

Udsigten mod Sverige kan nemt, midt i forårssolen, i tankerne omdannes til mørke aftener og nætter i oktober 1943. Den tid, det krigsefterår, hvor hovedparten af de danske jøder i bl.a. små fiskerbåde ved en utrolig redningsaktion blev sejlet over sundet til frihed og sikkerhed i broderlandet.

Indtryk og eftertanke fra læsningen af Knud Simonsens nyeste roman 'Guldsmugleren fra Gilleleje', med undertitlen: ”En dokumentarisk roman om guldsmugleriet i 1940’erne” har været med til at tegne stærke billeder og levendegøre den historiske virkelighed.

Sejladsen med de jødiske flygtninge var for nogle af fiskerne langtfra kun et udslag af idealisme og kærlighed til næsten. Det kostede således ofte store summer, at blive fragtet over Øresund, og flygtningesejladserne var en god ekstraindtægt i et erhverv, som krigsårenes leverancer af fisk til befolkningen i Tyskland i forvejen, havde givet grundlaget for en særdeles stor indtjening. Besættelsesårene var gode tider i den danske fiskeri-flåde. Skulle en frihedskæmper fragtes over til Sverige, gav det også klingende mønt!

Helge Brink Andersen er én af fiskerne. Han hører hjemme i Helsingør, men en alvorlig kontrovers med et medlem af den danske ordensmagt gør, at han må fortrække til Gilleleje, hvor han efter relativ kort tid bliver skipper på sin egen fiskekutter. Herfra foregår det indbringende fiskeri sammen med vennen BedsteBørge.

Det er dog ikke kun fiskeriet, der får tegnebogen til at bugne. Kutterens lastrum bliver, som tiden går, ofte fyldt af alt andet end torsk og kuller. Smuglervarer som cigaretter, klædestoffer, våben, kaffe, kuglelejer og guldbarrer gør, at Helge bliver viklet ind i tidens undergrundsøkonomi og dermed kommer i kontakt med samtidens københavnske storsvindlere Johannes Linde og Svend Aage Hasselstrøm, hovedpersonerne i Edderkopsagen, én af Danmarkshistorien største kriminalsager, som afslørede korruption og bestikkelse i store dele af det københavnske politikorps.

Omgangen med hovedstadens kriminelle verden betyder, at Gilleleje-fiskeren stifter bekendtskab med et helt anderledes miljø, end det derhjemme på den nordsjællandske kyst. I København er det ikke LauritsLollik, GuldPeter, SpjætMarie eller Tågehornet, men celebre personligheder som Prins Axel, der festes og konverseres med, og der drikkes ingen håndbajere i det selskab. Men de anderledes oplevelser i hovedstaden åbner tillige døren ind til nogle kvindelige bekendtskaber. Fiskeskipperen er ung, attraktiv og anderledes, og han forstår at benytte sig af et godt tilbud, når det gives.

I efterkrigsårene følger den store pengeombytning. Trådene til det kriminelle miljø svækkes ikke. De illegale transporter intensiveres med stor indtjening til følge. Men da Helge havarerer med sin kutter, får det uoverskuelige konsekvenser. Alting bliver farligt og besværligt. Jorden brænder under fiskeren, og han vælger at flygte til Jylland, hvor han snart ser nye muligheder for forretning og med sin store foretagsomhed, med tiden, etablerer en større vognmandsvirksomhed.

Her drikkes der ofte øl fra Thorbryggeriet i Randers, hvilket giver romanens sidste del et lokalt kronjysk islæt.

En personlig tragedie

Den jyske del af fortællingen rummer også en stor personlig tragedie, idet Helge på grusom vis mister sin hustru, der grundet jalousi dræbes af sin tidligere ægtemand.

Der ligger en stor og grundig research til grund for romanen. Dette fremgår også af bogens efterskrift. Heri fortæller Knud Simonsen, at idéen til den dokumentariske fortælling skyldes en henvendelse fra Helge Brink Andersens adoptivdatter, som efter at have læst forfatterens roman ”Tørvekongen” kontaktede Knud Simonsen og forelagde en række vægtige og interessante oplysninger om faderens mangeartede gøremål og lyssky affærer under og efter besættelsen.

Møder med Helge Brink Andersens familie og oplysninger hentet i bl.a. Rigsarkivet har derfor været vigtige som grundlag for romanens tilblivelse.

Man genkender i romanen Knud Simonsens velkendte evne til ironisk at skildre både høj og lav i samfundet. Der bliver aldrig lagt fingre i mellem. Med sin skarpe pen afslører forfatteren hulhed forlorenhed og manglen på moral. Kombinationen af sande historiske oplysninger og stærk ironi gennemsyrer og bærer fortællingen.

Fakta og fiktion går hånd i hånd.

Knud Simonsen har skrevet en både spændende og underholdende roman, som man som læser bliver fanget af fra begyndelse til slutning. ”Guldfiskeren fra Gilleleje” danner sammen med forfatterens tre romaner ”Tørvekongen”, ”Brunkul” og ”Vestkystbunker” et stærkt litterært firkløver, som på fornem vis er med til at åbne op for fortællingen om Danmark og danskerne i midten af det tyvende århundrede. Det er fortællinger om en tid, som de færreste af os har oplevet, men som vores liv og verden ikke desto mindre i høj grad er præget af."

Publiceret 17 April 2019 05:00

SENESTE TV