Pia Fris Laneth fortæller 150 års danmarkshistorie som en sprudlende familiekrønike på lørdag i Helgenæs Præstegård

Pia Fris Laneth fortæller 150 års danmarkshistorie som en sprudlende familiekrønike på lørdag i Helgenæs Præstegård

Lillys Danmarkshistorie og Pias egen

Hør forfatteren og journalisten Pia Fris Laneth brede sin bestseller om 150 års danmarkshistorie ud i Helgenæs Forsamlingshus

Af
Lars Norman Thomsen

Forfatteren, journalisten og politologen Pia Fris Laneth debuterede med bestselleren 'Lillys Danmarkshistorie' i , som hun modtog både LO’s kulturpris og KRAKA-prisen for. Bogen udkom 8. november 2006 på Gyldendals forlag.

'Lillys danmarkshistorie' tager afsæt Pia Fris Laneths egen slægt; der indledes med oldemødrene Anna, Karen Marie og Johanne, alle født i 1870'erne, fortsættes over mormor Misse og farmor Gudrun til moderen Lilly, og bogens beretning ender i nutiden med Pia Fris Laneths egen tid og historie. Fokus er på kvinderne i Danmarkshistorien i almindelighed - og kvinderne i Laneths slægt i særdeleshed.

Pia Fris Laneth voksede op som arbejderklassebarn i København med sine to søstre hos en mor, der var ufaglært syerske, og en far, der var tjener i Nyhavn. Hun blev familiens første akademiker, i de unge år havde hun en kort karriere som teenage-skønhedsdronning og bl.a. nøgen- og reklamemodel, siden intellektuel på venstrefløjen, kollektivist og gift med forfatteren Hans-Jørgen Nielsen, der har skrevet den hidtil bedste roman til dato om fodbold, 'Fodboldenglen'.

"Der er en stor portion loyalitet mod egen underklassebaggrund i bogen, samtidig med at forfatteren ikke forfalder til kolonihaveforskønnelse af druk, tæv, uvidenhed og rodede relationer. Det er der alt sammen; og man bliver som privilegeret læser klar over, at sådan levede og lever de fleste danskere vist. Det er ’Krøniken’ uden vaseline på linsen," skrev Marie Tetzlaff i sin anmeldelse af bogen i Politiken.

Pia Fris Laneth har siden 2009 levet som fuldtidsforfatter, filminstruktør og foredragsholder. Hun blev i 2005 gift med journalist og forfatter Peter Tygesen.

Hør Pia Fris Laneth folde 'Lillys Danmarkshistorie' ud i Helgenæs Forsamlingshus, lørdag 25. maj.

  • Arrangementet indledes kl. 18.00 med en tapasinspireret anretning. Øl, vin og vand kan købes
  • Foredraget starter kl. 19.30
  • Arrangementet sker i samarbejde mellem Helgenæs Forsamlingshus, Læsegruppen i Kulturhuset
  • Helgenæs Præstegård og Syddjurs Bibliotek.
  • Billetter kan købes på Syddjurs biblioteks hjemmeside: syddjursbibliotek.dk/arrangementer/foredrag-debat/pia-fris-laneth-lillys-danmarkshistorie
  • Entré 250 kr. inklusive anretning

    FAKTA

Publiceret 24 May 2019 08:30