Foreningen Bogby Ebeltoft holder liv i den fysiske bog med antikvariske bøger og litterære arrangementer. Pressefoto

Foreningen Bogby Ebeltoft holder liv i den fysiske bog med antikvariske bøger og litterære arrangementer. Pressefoto

Litterære oplevelser ad libitum i Bogby Ebeltoft

kultur Hvis man gerne vil være den lykkelige ejer af en samling af Gyldendals Tranebøger, kan man nu få sit ønske opfyldt, for Bogby Ebeltoft har modtaget stor samling af disse velkendte bøger.

Forlaget Gyldendal udgav lidt over 250 skønlitterære bøger i paperbackform op gennem 1960'erne og 70'erne, hvor både danske og udenlandske klassikere indgik i den unikke bogserie.

Tranebøger er blot nogle af de mange gode bøger, som man kan stifte nærmere bekendtskab med i Bogby Ebeltofts bogbutik, der ligger i byens tidligere turistkontor, skråt over for Fregatten Jylland.

Foreningen Bogby Ebeltoft blev på initiativ af tidligere gymnasierektor Ole Balslev stiftet i 2014 af entusiastiske boglæsere, som finder glæde i den fysiske bog.

Foreningen ønsker at dele de gode læseoplevelser med andre og har derfor ikke kun en bogbutik, men afholder også forskellige litterære arrangementer i årets løb. Se mere på www.bogbyebeltoft.dk.

Bogbutikken på S. A. Jensens Vej 3 har åben fredag og lørdag kl. 11-14.

jesl

Publiceret 24 June 2019 15:00