Aske Jacoby bruger nu udelukkende krudtet på sin solokarriere. Onsdag spiller den ferme guitarist solokoncert i Friland. Pressefoto

Aske Jacoby bruger nu udelukkende krudtet på sin solokarriere. Onsdag spiller den ferme guitarist solokoncert i Friland. Pressefoto

Mød et stykke dansk rockhistorie i Friland

Guitaristen Aske Jacoby spiller solo onsdag aften i Jurten i Friland

Af
Lars Norman Thomsen

FELDBALLE Onsdag d. 4. september kommer guitaristen Aske Jacoby (årgang 1963) solo forbi Friland og giver koncert.

Det bliver en helt speciel intim oplevelse, da koncerten afholdes i Jurten.

De, der kan deres danske rockhistorie, vil vide, at det er en af landets mest estimerede, teknisk dygtige og meget brugte studiemusikere, som kigger til Feldballe.

News, Danseorkestret, Sanne Salomonsen, Thomas Helmig og vel ikke mindst CV Jørgensen har Aske Jacoby været med til at sætte en standard for. Tiden som ung knøs hos CV Jørgensen. hvor Jacoby skiftevis spillede guitar og bas står for feinschmekere som et musikalsk og kunstnerisk højdepunkt.

Aske Jacoby har siden 2013 helt og holdent helliget sig sin karriere som guitarist, sanger og sangskriver. Soloalbums, Chant (2014), Luna Plena Super Me (2016) og Live In Paris (2017) har etableret Aske Jacoby som solist.

Aske Jacoby beskriver selv sine sange som ”Folk/Rock with a twist” eller ”Americana from outer space”. Der er showtime klokken 20 på Friland. Kend din besøgelsestid. Der er et begrænset antal pladser.

Publiceret 03 September 2019 11:30