Resterne af det, der engang var en bænk

Resterne af det, der engang var en bænk

Tre øjebæer i Ryomgård

Plads til forbedringer i bybilledet i Ryomgård, mener Distriktsrådet, efter henvendelser fra borgere

Af
Lars Norman Thomsen

RYOMGÅRD På baggrund af henvendelser fra borgere om tre steder i byen, der råber på forbedringer, har Ryomgård Distriktsråd skrevet til Udvalget for Natur, Teknik og Miljø.

Bænken ved Mølledammen trænger til en renovering

Bænken ved Mølledammen trænger til en renovering

De tre områder er:

Ved Mølledammen i Ryomgård på Thorsagervej ved indkørslen til Industrivej står en kommunal bænk. Mindst et af tremmerne er ved at gå i forrådnelse, og bænken trænger gevaldig til at blive malet.

På det grønne område tæt ved rundkørslen i Ryomgård står en kommunal bænk, hvor brædderne mangler.

En genforeningssten er en sten med indmejslet tekst rejst som et mindesmærke for Genforeningen i 1920. Den i Ryomgård er svær at øje lige nu, mener Ryomgård Distriktsråd

En genforeningssten er en sten med indmejslet tekst rejst som et mindesmærke for Genforeningen i 1920. Den i Ryomgård er svær at øje lige nu, mener Ryomgård Distriktsråd

På det samme grønne område står genforeningsstenen (1920) i et hjørne. Men beplantningen uden om er ved at vokse ind over stenen, så der ikke mere er det luft og friareal udenom, som ville være naturlig for at fremhæve mindestenen, som har 100 års jubilæum til næste år.

"Jeg håber, du har mulighed for at tage initiativ til løsning af de nævnte udfordringer og hører gerne nærmere," skriver distriktrådsformand Kirting Olesen stilet til Bent Andersen, funktionsleder, i Syddjurs Kommunes Natur– og vejservice.

Publiceret 03 September 2019 14:00