Kolind Præstegård skal ikke nedrives, hvis det står til NTM-udvalget. Nu går sagen videre til PUK-udvalget, og bliver det også nej her, kan det betyde, at menighedsråd og provstiudvalg beslutter sig for at sætte Præstegården til salg og i stedet bygge en ny præstebolig i Kolind eller helt lade være. Foto: Fra BLIS-rapport

Kolind Præstegård skal ikke nedrives, hvis det står til NTM-udvalget. Nu går sagen videre til PUK-udvalget, og bliver det også nej her, kan det betyde, at menighedsråd og provstiudvalg beslutter sig for at sætte Præstegården til salg og i stedet bygge en ny præstebolig i Kolind eller helt lade være. Foto: Fra BLIS-rapport

NTM-udvalget: Nej til nedrivning af Kolind Præstegård

Politisk beslutning kommer om et såkaldt §14 forbud kommer helt på tværs af, hvad menighedsråd og provstiudvalg havde af planer med den gamle præstegård

Af
Lars Norman Thomsen

KOLIND Tidligere sognepræst Anne-Kirstine Langkjer sluttede sin sidste del af sin embedsperiode i 2018 med at rykke ud af Kolind Præstegård, fordi skimmelsvamp havde gjort den ubeboelig.

Anne-Kirstine Langkjer lejede i stedet et parcelhus på Ørnevænget i Kolind. Ørnevænget er en udstykning, som tidligere borgmester Claus Wistoft (V) satte i søen.

På daværende tidspunkt havde menighedsrådet med opbakning fra Syddjurs Provsti tilslutning til at nedrive præsteboligen.

”Det er vurderingen fra Teknologisk Institut, at det ikke er en løsning at begynde at renovere præsteboligen. Derfor har Menighedsrådet valgt en løsning med nedrivning og genopførelse af ny præstebolig på samme matrikel,” fortalte provst Benedikte Bock Pedersen, Syddjurs Provsti, til Lokalavisen i oktober 2018.

”Menighedsrådet er i fuld gang med at finde ud af selve nedrivningen i samarbejde med Syddjurs Kommune og med en arkitekt i forhold til ny præstebolig,” supplerede provsten.

Provstiudvalget støttede menighedsrådet i forhold til den beslutning, der var taget, så der var også indregnet i budgettet, at der skulle opføres ny præstegård i Kolind.

”Konfirmandstuen får en ordentlig omgang, fordi den er til at redde, så det er kun selve præsteboligen som nedrives,” understregede Benedikte Bock Pedersen, der dengang havde en forventning om en tidshorisont på et år.

En ny vikarpræst, Tine Frisenette, tiltrådte 1. oktober 2018 og har en ansættelseskontrakt gældende til 1. oktober 2019.

Nix siger NTM-udvalget

Siden da er der løbet meget vand i åen, og på denne uge udvalgsmøde gav Udvalget for Natur, Teknik og Miljø en kurv til menighedsrådets ansøgning om nedrivning af præstegården i Kolind.

Menighedsrådet har haft en rådgiver til at gennemgå Kolind Præstegård. Rådgiveren er fremkommet med forslag til renovering af ejendommen, således at den kan bebos uden fare for skimmelsvamp. Menighedsrådet har dog ønsket at nedrive ejendommen med henvisning til, at ejendommen ikke er tidssvarende (for smal, for lille og for lavt til loftet), samt opføre en ny præstegård, på stedet.

Det var et samlet NTM-udvalg, der var enige om at vedtage et såkaldt §14 forbud for Kolind Præstegård.

§14 henviser til en paragraf i Planloven. Den giver et byråd mulighed for nedlægge forbud mod, at der retligt eller faktisk etableres forhold, som kan hindres ved en lokalplan. Forbuddet kan højst nedlægges for et år. Byrådet tinglyser forbuddet på den pågældende ejendom. Tinglysningen er uden betydning for forbuddets gyldighed.

Beslutningen i Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM) får som konsekvens, at kommunens embedsmænd har et år til at udarbejde et forslag til lokalplan med bevarende bestemmelser.

§14 forbuddet udgør ikke i sig selv en beslutning om en konkret planlægning.

Sagen sendes derfor videre til Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK), som tager stilling til igangsætningen af lokalplanen.

Et flertal i udvalget kan sige nej til at gøre det. Bliver det et ja, skal der foreligge en lokalplan inden for et år fra forbuddet nedlægges.

Det må anses for usandsynligt, at PUK-udvalget kommer til en anden konklusion end NTM, idet stort set de samme partier (SF, DF, V og S) har sæde i begge udvalg, og man få formode, at de politiske partier har clearet tingene. Man har dog tidligere hørt om 'et eller tre stykker vådt håndsæbe' i lokalpolitik. Hvis PUK-udvalget kommer til en anden afgørelse, lander sagen på byrådets bord - uden tvivl. Herefter kommer politikerne i plenum til at afgøre, om Kolind Præstegård skal bevares.

SAVE registrering

I mange kommuner har man - i større eller mindre omfang - registreret bygningers bevaringsværdi efter den såkaldte SAVE-metode.

Konsulentfirmaet NIRAS har for Syddjurs Kommune SAVEregisteret præstegården i 2017 med en bevaringsværdi på 2, og konfirmandstuen med en bevaringsværdi på 3.

Disse værdier er dog ikke godkendt endnu, det forventes de at blive med vedtagelsen af den nye Kommuneplan medio 2020.

SAVE er en sammenskrivning af "Survey of Architectural Values in the Environment" (= Kortlægning af arkitektoniske værdier i miljøet).

Metoden bygger på en vurdering af fem forskellige forhold ved en bygning:

  • Arkitektonisk værdi
  • Kulturhistorisk værdi
  • Miljømæssig værdi
  • Originalitet
  • Tilstand

Hvert af disse forhold vurderes på en skala fra 1-9 og sammenfattes til en samlet bevaringsværdi for bygningen.

Bygninger med den højeste værdi 1 vil som oftest være fredede bygninger eller folkekirker. Særligt værdifulde bygninger kan dog godt have bevaringsværdi 1 uden at være fredede.

Bygningerne med værdierne 2-4 er de bygninger, som i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse er fremtrædende eksempler inden for deres slags. (Kilde: kulturarv.dk).

I Syddjurs har man en følgegruppe bestående af Nationalparken, Museum Østjylland, BLIS, Danmarks Naturfredningsforening, Bevaringsrådet og Lokalarkiverne til at kvalificere udpegningerne og de områder der SAVE-registreres.

Museum Østjylland og BLIS (Foreningen for By- og Landskabskultur i Syddjurs) anbefalede begge den beslutning, som blev udfaldet i NTM-udvalget.

Publiceret 04 September 2019 14:30