Snak og samtale over bordet er også en stor del af et vellykket måltid. Det mener Bregnet Kirkes kulinariske kvartet fra v. Johan Legarth, Lise Legarth, Inge Thomsen og Mogens Frederiksen. Morten Bay-Mortensen

Snak og samtale over bordet er også en stor del af et vellykket måltid. Det mener Bregnet Kirkes kulinariske kvartet fra v. Johan Legarth, Lise Legarth, Inge Thomsen og Mogens Frederiksen. Morten Bay-Mortensen

Mennesker mødes omkring et spisebord i Egegård

Så er det igen blevet tid til fællesspisning i Røndes midtpunkt med en udsøgt menu

Bregnet Kirkes kulinariske kvartet, Inge Thomsen, Mogens Frederiksen samt Lise og Johan Legarth, trækker igen i forklæderne og inviterer til fællesspisning i Egegård onsdag 18. september kl. 18.

Der tændes op i grillen, og assisteret af en flok gode hjælpere tilbereder de en sensommer-menu med grillstegt skinke serveret med rodfrugter og salat som hovedret, og bagt æblekage til dessert.

”Det er jo efterhånden blevet en tradition i Rønde, at vi et par gange om året inviterer alle på fællesspisning”, fortæller Johan Legarth.

”Og jeg synes vi kan sige, at vi har haft held til at gøre det lidt til et mødested på tværs af generationer."

At der har vist sig basis for et uformelt mødested med god mad og en snak med naboer eller familie, vidner besøgstallene om, for mellem 60 og 90 mennesker tilmelder sig, når der annonceres. Og at nytilflyttere til området også har kunnet bruge fællesspisningens uformelle samvær omkring bordene som en indgang til nye bekendtskaber, er også en del af den positive fortælling om initiativet.

De fire, Inge, Mogens, Lise og Johan satte det for nogle år siden i gang, som en udløber af menighedsrådets ønske om at aktivere frivillige samt gøre en social indsats. Nøgleordene for dem er det uformelle samvær, hvor alle, der har lyst kan være med. Snak, mad og hygge er ingredienserne – og helt lavpraktisk, det slutter til tiden, hvis man skal hjem med ungerne eller noget andet. To gode timer fra 18 til 20. Men bliv bare lidt længere, hvis du har lyst, som de siger.

FAKTA

Fællesspisningen er onsdag 18. september kl. 18 i Egegård, og den er åben for alle

Prisen er 50 kr. for voksne, børn under 15 år gratis.

Drikkevarer kan købes, og baren er åben fra kl. 17

Tilmelding senest mandag 16. september kl. 12 til Lise Legarth 3013 1262 eller Inge Thomsen 2311 1330

Adresse: Egegård, Birkevej 39, 8410 Rønde

Publiceret 07 September 2019 10:30