Kommunalvalg 2017
Else Søjmark (S)
Else Søjmark (S)
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

KV17 - debat Norddjurs: Kultur skaber fællesskab og vækst

Af Else Søjmark (S), formand for Kultur- og Udviklingsudvalget, Norddjurs Kommune:

“For nylig oplevede jeg, hvordan 100 musikere sammen skabte en smuk koncert. Her var talent og stærkt fællesskab. De lyttede til hinanden og vidste præcist, hvornår de hver især skulle bidrage. Resultatet var smukt. Fællesskabet berigende.

Kulturen er i fællesskabet, hvor mennesker mødes og i historierne vi fortæller, i stort og småt. Kulturen er i forsamlingshuset, koncertsalen, teatret, museet og på biblioteket. Kulturen er i de oplevelser vi har, og de resultater vi skaber. Menneskets historie er gemt i kulturen og vore sanser styrkes gennem kulturen.

Min pointe er, at kulturen findes overalt og har afgørende betydning for fællesskabet, dannelsen og talentudviklingen. Kort sagt for vækst og udvikling.

En kommune, der prioriterer kulturen, er således en rig kommune. Rig på menneskelige fællesskaber, initiativer og oplevelser. Det er en kommune vi gerne vil bo i. Og endnu mere, hvis kommunen, som i Norddjurs, har en fantastisk smuk natur og flotte strande - og ønsker at kendes for samarbejde på tværs af kultur, turisme og erhverv.

Turister og virksomheder tiltrækkes. Nye borgere medbringer flere skattekroner, der kan bidrage til mere velfærd og kultur. En god historie skabes, flere kommer til.

Derfor vigtigt at prioritere kulturen og fællesskabet højt. Det skaber vækst og udvikling.”

Publiceret: 29. Maj 2017 13:03

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Adresseavisen Syddjurs

ANNONCER
Se flere