Kommunalvalg 2017
DF-veteranen Per Dalgaard. Foto: Lars Norman Thomsen
DF-veteranen Per Dalgaard. Foto: Lars Norman Thomsen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

KV17 - debat Syddjurs: Danske værdier - det vil de andre partier ikke diskutere?

Af Per Dalgaard (DF), Syddjurs Byråd - spidskandidat ved KV17:

"Nu er alle vælgermøderne i forsamlingshusene, idrætshallerne og på hotellerne ved at være slut.

Det har været en intens, aktiv og spændende række møder, hvor mange emner er blevet drøftet. Lige fra cykelstier, flere varme hænder til de ældre, bedre forhold for børn og unge i skolerne, færgefart fra Ebeltoft osv. Emner som ingen kandidater er uenige i bør fremmes.

Men et emne har alle mine kære kandidatkolleger ikke villet drøfte, nemlig et af DF's mærkesager, bevarelse af vore danske værdier, så som ligestilling mellem mænd og kvinder, demokrati, ytringsfrihed til at tegne, sige og skrive hvad man vil. Disse danske værdier er dagligt under angreb fra en for os meget fremmed religion/politisk bevægelse.

Det er faktisk underligt at det forholder sådan, at de gode og humane venstrefløjs politikere siger de, som ellers vil tage vare på de svagestes ve og vel, ikke vil erkeden at de der taber denne værdikamp i første omgang, er netop de svageste borgere. Men det er måske fordi disse partier, EL, SF, Radikale og delvis S, har været med til at acceptere en ukontrollabel indvandring af folk med totalt modsatte værdier end vore. 

Og hvad er det så, der trædes under fode. Det er f.eks., når en kantine dækker svinekødet på frokostbordet til med film, så det ikke "generer" de muslimske studerende. Eller når et misforstået hensyn bøjer vores model for hvordan vi ønsker det danske, kristen værdisæt bevaret.

Vi ser i øjeblikket hvor omfattende islamiseringen af det danske samfund er nået ved, at københavnske, muslimske bander nu sætter dagsordenen og indfører egen retspolitik ved den såkaldte "våbenhvile", de har indført i en måned i københavnsområdet. Banderne vil i en måned ikke mere skyde vildt omkring sig. Politiet skal ikke blande sig, de ordner selv deres stridigheder, siger de. Det er fuldstændig grotesk.

Nogen vil sikkert sige, at det ikke er lokalpolitik i Syddjurs Kommune. Nej heldigvis, men perspektiverne bør vælgerne tænke over, når det skal bestemmes, hvem der fremover skal styre Syddjurs Kommune."

Publiceret: 18. November 2017 19:22

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Adresseavisen Syddjurs

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt