Kommunalvalg 2017
Jakob Baungaard. Foto: Lars Norman Thomsen
Jakob Baungaard. Foto: Lars Norman Thomsen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

KV17 - debat Syddjurs: Er vi ligeglade med affaldssortering i Syddjurs?

Af Jakob Baungaard, Alternativet, kandidat til KV17 i Syddjurs:

"Der har været mange vælgermøder i valgkampen men ikke ét enste spørgsmål om affaldsordningen i Syddjurs.

Det er ærgerligt, da affaldssortering, klima og ressourcer er noget, der kommer os alle ved og noget vi alle kommer i berøring med hver dag.

I Syddjurs har vi et samarbejde med Norddjurs Kommune om affaldsordningen, som desværre har stået i stampe i mange år. Vi sorterer i dag 42 procent af vores affald, men er forpligtet af regeringen til at komme op på 50 procent i senest 2022.

Det kalder på handling, og vi bliver nødt til at begynde at sortere mere og brænde mindre affaldsressourcer af, da ressourcerne går tabt. Plast kan genanvendes til nye plastprodukter, og madaffald kan omdannes til biogas og gødning.

Vores affaldscontainere i indkørslen er allerede forberedt til 2-kammerløsning og næsten alle kommuner i Østjylland har indført en ambitiøs affaldssortering, hvor plast, metal og glas-affald sorteres fra til genanvendelse.

Det er nu vi skal op i gear og tage et ansvar for vores miljø og sikre, at fremtidens generationer også har materialer og ressourcer nok.

Og det er faktisk nemt nok - vi skal bare have muligheden, og det er op til de 6 lokalpolitikere, som sidder i RenoDjurs' bestyrelse. De har magten til at gøre det eller til at vælge 4 år mere med stilstand, hvor miljøet bliver taberen."

Publiceret: 17. November 2017 12:15

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Adresseavisen Syddjurs

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt