Kommunalvalg 2017
Anita Søholm (A), kandidat til KV17. Tilsendt foto
Anita Søholm (A), kandidat til KV17. Tilsendt foto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

KV17 - debat Syddjurs: Hvor Smart er Syddjurs?

Af Anita Søholm (A), kandidat til KV17:

“Jeg har i den seneste tid, via mit forbrugervalgte Mols mandat i NRGi`s repræsentantskab, været i dialog med direktøren for Fibia på flere Mols borgeres vegne. Disse borgere er kommet i klemme, da de ikke kan få tilbudt udrulning af fibernet, uden at skulle betale et højt beløb for det. De bor nemlig alle decentralt i forhold til større landsbyer. Da de også er selvstændigt erhvervsdrivende, er det yderligere vigtigt for dem, at de får højhastighedsinternet.

Tilbagemeldingen fra Fibias direktør var desværre nedslående. De havde foretaget en grundig gennemregning af omkostningerne, og udgiften for etablering af et kundeforhold med de berørte borgere ville være tre til fire gange det niveau, der var afstemt med bestyrelsen som rimeligt og ansvarligt. De samme borgere har desuden ansøgt den statslige bredbåndspulje om tilskud, hvor der i 2016 var afsat 80 mio. kroner og i 2017 40 mio. kroner til at dække “de sorte huller”, men har fået afslag. Netop nu sættes der spørgsmålstegn ved, om bredbåndspuljen virker efter hensigten.

I den nyligt vedtagne Smart Syddjurs-strategi frem mod 2030, står der bl.a. i visionen, at: “Vi tror på, at adgang til digitalt netværk og højhastighedsinternet er en hjørnesten i fremtidssikring af kommunens samlede konkurrenceevne.” Og “målet er at gøre det attraktivt for alle at bo i kommunen, ....samt at skabe yderligere vækst i erhverv og beskæftigelse gennem en bevidst udvikling af digitale og intelligente løsninger.”

På valgmødet i denne uge i Rønde Idrætscenter hørte jeg borgmester Claus Wistoft udtale, på foranledning af en borger, “at netop dette indsatsområde er vigtigt, og at i hvert fald 90 procent af vore borgere skal have tilbuddet om fibernet.”

Det mener jeg ikke er godt nok. Hvis vi ønsker øget bosætning i form af bl.a. attraktive børnefamilier, der har brug for både at kunne arbejde hjemmefra flere gange om ugen, samt drive egen mindre erhvervsvirksomhed fra hjemmet og være iværksættere, så er der et altafgørende behov for hurtigt bredbånd til alle, (samt mobildækning), uanset, hvor de bor i Syddjurs. Det er jo netop ønsket om et rigt og aktivt børneliv tæt på naturen, samt et familieliv og arbejdsliv, der fungerer, som tiltrækker børnefamilier.

Nogle kommuner som fx Guldborgsund har valgt at tage skeen i egen hånd og investere i fremtiden og nye borgere - og internet til alle, når nu bredbåndspuljen ikke virker efter hensigten. Det bør vi også tilbyde i forhold til til de borgere, der er afhængige af højhastighedsinternet for enten at kunne arbejde hjemmefra eller drive egen erhvervsvirksomhed.

Jeg vil også forsøge at gøre min indflydelse gældende i NRGi som lokalt valgt repræsentantskabsmedlem, og gå i dialog med bestyrelsen om en eventuel justering af det afstemte niveau.”

Publiceret: 01. November 2017 08:40

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Adresseavisen Syddjurs

ANNONCER
Se flere
Adresseavisen Syddjurs
Seneste
Adresseavisen Syddjurs
Mest læste
Adresseavisen Syddjurs
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt