Kommunalvalg 2017
Robert Madsen, ungersvend på 19 år, opstiller for Det Radikale Venstre
Robert Madsen, ungersvend på 19 år, opstiller for Det Radikale Venstre
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

KV17 - debat Syddjurs: Nye udstykninger - spørg naboerne langt tidligere

Af Robert Madsen, Hornslet, og Carsten Bech, kandidater til KV17 for Radikale Venstre i Syddjurs:

“Der er plads til forbedringer, når det drejer sig om at inddrage borgerne, det gælder især planlægning og udvikling. Ved planlægning af nye boligområder skal naboer og andre, der kan blive berørt, inddrages på et langt tidligere tidspunkt.

Vi skal anstrenge os meget for at få flere borgere til at flytte til Syddjurs, men det skal ikke ske på bekostning af de, der bor her i forvejen. Vi har lækre områder, der egner sig til boligbebyggelse. De der flytter hertil ønsker ofte, ro smuk natur, og rolige og ugenerte omgivelser.

Det kan ikke nytte, at der planlægges nye områder på en sådan måde, at de der har købt i god tro, får ødelagt deres privatliv, hvis der efter nogle år laves ændringer, så nye naboer kan kigge ned i huse og haver, fra første eller anden sals højde.

Ved tidlig inddragelse af naboer kan mange problemer ryddes af vejen, inden lokalplaneforslaget bliver lavet. Der skal også gøres mere ud af at sende lokalplaner i høring. Høringen bør foregå i nærområdet, og på tidspunkter, hvor de berørte borgere har fri fra arbejde.

Ud fra de principper skal vi arbejde for, at der skabes nye attraktive boligområder med respekt for byernes forskellighed, og sådan at byerne kommer til at komplementære hinanden. Nye boligområder skal så vidt muligt laves i størst mulig sammenhæng fra starten. Det giver de bedste løsninger, hvor der kan tages hensyn til landskab, bæredygtighed, grønne områder, torve, legepladser, forretninger m.v.

Alt det lykkes bedst, hvis Syddjurs Kommune gør en ekstraordinær indsats for at inddrage naboer, så lokale ideer og viden udnyttes, og at der på forhånd sikres lokal opbakning til forandring og udvikling.”

Carsten Bech, kandidat til KV17 for Det Radikale Venstre. Arkivfoto
Carsten Bech, kandidat til KV17 for Det Radikale Venstre. Arkivfoto

Publiceret: 12. November 2017 07:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Adresseavisen Syddjurs

ANNONCER
Se flere
Adresseavisen Syddjurs
Seneste
Adresseavisen Syddjurs
Mest læste
Adresseavisen Syddjurs
112