Kommunalvalg 2017
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

KV17 - debat Syddjurs: Sådan gør vi Syddjurs lidt vildere

Af Thøger Pauli, kandidat til KV17 for Enhedslisten Syddjurs:

“På ovenstående plakat er vi 7 kandidater for Enhedslisten Syddjurs opstillet på Hovedgaden i Rønde med underteksten ”Gør Syddjurs lidt vildere”.

Vi er blevet spurgt om, hvad der menes med det slogan, og hvori det vilde består. Hvordan jeg opfatter det, vil jeg gerne prøve at forklare.

Vi vil gerne være med til, at vi kan tænke lidt mere langsigtet, så vi ikke kun er begrænset af snævre étårige budgetaftaler. Det skal være muligt at være mere fremsynet, så vi f.eks. ikke nedlægger en skole for at spare nogle millioner her og nu, for herefter at konstatere, at det bliver meget dyrere i længden, fordi familier fraflytter kommunen.

Vores natur er ret enestående og findes næppe magen til, så den tiltrækker mange turister. Den skal beskyttes og gøres vildere og mere uberørt. Det vil sikre og styrke de nuværende plante- og dyrearter mod tilbagegang. Vi skal beskytte vores land og vand og stoppe forurenende havbrug. Kun 10 procent af den dyrkbare jord i Syddjurs er økologisk. Det er alt for lidt og kan resultere i, at vores grundvand og vandløb og søer kan tage skade af sprøjtemidler.

Kolindsund skal gendannes som Jyllands største sø. Denne investering vil kunne vise sig særdeles frugtbar for hele Djursland og trække titusindvis af turister og mange tilflyttere til området. Endvidere vil den med en sluse i Grenaaen kunne fungere som regnvandsbuffer og sikre mod oversvømmelser.

Der bør afsættes en pulje, som kan benyttes af distriktsrådene til fremme af gode ideer i lokalsamfundet, som kan ”brande” kommunen og skabe tilflyttere.

Enhedslisten går til kommunevalg på at støtte ”velfærdens helte”, dvs. dem der er med til at holde hjulene i gang i kommunen. Det er SOSU'er, pædagoger, lærere, plejepersonale osv. Vi accepterer ingen forringelser i forbindelse med Budget 2018, som vedrører dette personale eller dem, der er afhængige af disse.

Dette er blot nogle af de ideer, der kan være med til at gøre Syddjurs ”lidt vildere”.”

Publiceret: 14. September 2017 09:21

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Adresseavisen Syddjurs

ANNONCER
Se flere
Adresseavisen Syddjurs
Seneste
Adresseavisen Syddjurs
Mest læste
Adresseavisen Syddjurs
112