Kommunalvalg 2017
Morten Siig Henriksen (tv.), næstyngste kandidat i Syddjurs. Til højre Alternativets Jakob Rauff Baungaard. Foto: Lars Norman Thomsen
Morten Siig Henriksen (tv.), næstyngste kandidat i Syddjurs. Til højre Alternativets Jakob Rauff Baungaard. Foto: Lars Norman Thomsen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

KV17 - debat Syddjurs: Unge gider ikke pseudodemokrati og velmenende voksne

Af Morten Siig Henriksen, kandidat til KV17 for SF i Syddjurs:

“Vi skal bare snakke med unge, så kommer der en løsning på et nyt værested i morgen. Sådan læser jeg Michael Aakjærs læserbrev 12. oktober. Han skriver bl.a., at man ikke skal gøre brug af Demo-rådet, som er de unges talerør i Syddjurs.

Læs også: KV17 - debat Syddjurs: Lad os komme i gang med at snakke med DE UNGE

Det er en ærgerlig udmelding, når man har ti frivillige unge (hvor jeg er en af dem), der er til daglig kæmper de unges sag. Uanset om Aakjær mener, at det er et behov for et møde i Hornslet Hallerne, så er det den forkerte vej at gå at foreslå, at man bør gå uden om Demo-rådet.

I øjeblikket er Demo-rådet på tur i folkeskolernes 8. klasser i Syddjurs for at undervise i demokrati.

Indtil videre har vi været på besøg i Ådalen, Mørke og Rønde. Denne demokrati-undervisning er også i led, at de unge får ansøgt om penge til deres egne projekter til Ungerigsdagen.

Ungerigsdagen er 9. november. Her er demo-rådet sammen med unge fra alle skoler i Syddjurs fælles om at dele ud af en pulje på 50.000 kr. til de bedste ungeprojekter. Dette er et konkret eksempel, hvor Demo-rådet kæmper for mere ungeinddragelse. Selvfølgelig skal politikere og unge gøre brug af Demo-rådet i sager vedrørende unge.

Der er et problem med de unge i Hornslet, der ikke finder klubtilbuddene interessante eller kender til dem. Dette er bl.a. et resultat af årelange besparelser på Ungdomsskolen, som har tvunget dem til at have færre åbningsaftener. Det er et politisk ansvar, byrådet må påtage sig. Hvis klubtilbuddene skal være interessante, koster det også. Dog er der mange andre aftenklubber rundt omkring i Syddjurs, hvor de unge i højere grad benytter klubben. Så det er også et spørgsmål om at tage sig ved lære af disse.

En ting har Aakjær dog fat i. Vi skal blive bedre til at inddrage de unge. En opgave, der er meget større end Demo-rådet og et nyt værested i Hornslet. Når jeg har været rundt blandt de forskellige udskolinger med Demo-rådet, er det de færreste, der kan se en mening med elevrådet på deres skole. Det skal vi gøre meget bedre.

Forudsætningen for unges deltagelse er bl.a., at de kan se en mening med det. Hvis de unge for alvor skal inddrages og have en tro på, at de kan ændre ting og måske skabe deres eget værested, så skal kulturen ændres. Jeg foreslår en styrkelse af elevrådene og ungdomsskolerne samt samfundsfag allerede i 7. klasse.”

Publiceret: 13. Oktober 2017 09:59

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Adresseavisen Syddjurs

ANNONCER
Se flere