Unge Kandidater Norddjurs
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

KV17: Ungdommen udfordrede rutinen

Med rammen sat i Grenaa Gymnasiums festsal og med de studerende som publikum, var det selvfølgelig naturligt, at langt det meste af mandagens valgdebat drejede sig om ungdommens muligheder i Norddjurs Kommune. 

Derfor var det også en velvalgt sammensætning af paneldeltagere. Blandingen af unge opkomlinge og rutinerede ræve - ja, og så Borgerlistens Leo Petersen, der som førstegangsopstiller jokede med, at han faktisk også var det yngre valg på lokallisten - gav en fin dynamik i debatten, hvor det der egentlig skinnede mest igennem, var kandidaternes engagement i kommunen. 

Der var således bred enighed om, at et helt essentielt kernepunkt for Norddjurs Kommunes fremtid er, hvordan den gøres endnu mere attraktiv for de unge. Det er et kardinalpunkt for de stadigt herboende, at de kan se muligheder og udvikling i kommunen, hvis der skal være en forventning om, at de en dag vender tilbage og bosætter sig efter eventuelt færdiggjort videregående uddannelse. 

Derfor bestod de store uenigheder i panelet også hovedsageligt i, hvordan man når frem til de muligheder.

Bedre busforbindelser, øgede fritidsmuligheder i landdistrikterne og en talentscene i Grenaa var blot få af de punkter, som kandidaterne pegede på.  

Du kan se hele debatten i videoen her, mens du i videoen øverst kan høre de tre unge kandidater, Mads Jensen, Mathilde Teddy Christensen og Aleksander Myrhøj gøre status over debatten og deres bud på en attraktiv Norddjurs Kommune. 

Publiceret: 14. November 2017 10:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Adresseavisen Syddjurs

ANNONCER
Se flere
Adresseavisen Syddjurs
Seneste
Adresseavisen Syddjurs
Mest læste
Adresseavisen Syddjurs
112