I dag
11°

Lokalavisen Cup: Spænding om Den Gyldne Støvle

E-paper
- Midtuge
- Weekend
Konkurrencer
A-Å

Bil Bolig E-lokal shop Tryksager Fotoservice Guide Inspirationsavisen

Tast-selv annoncer

Ugens annoncer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Din lokale avis på Facebook

Hvis du vil vide mere end din nabo
Adresseavisen Syddjurs er naturligvis på Facebook. Her kan du også få de lokale nyheder.
Gå ind på Facebook - læs, debattér og ’synes godt’ om her:

Fik du læst

Byrådet inviterer erhvervslivet på morgenbrød og sigtekorn

Nye byskilte på vej til Mørke

Lokalavisen Cup: Hornslet har taget føringen

Hotte glaskunstnere viser håndværket frem

Kyndelmisse: 2. februar

Museumsinspektør på Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup fortæller om kyndelmisse og februar

Af Bettina Buhl, museumsinspektør på Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup

Tip en ven

Udskriv

Kommentér

Del

Et andet ord for Kyndelmisse er lysmesse. Oprindeligt markerede denne dag, at jomfru Maria "atter var blevet ren" – og nu kunne indgå i menigheden.

Førhen blev en kvinde anset for "uren" indtil 40 dage efter en fødsel – så i morgen er det altså 40 dage siden vi fejrede jul og derved Jesu fødselsdag.

I Danmark var Kyndelmisse faktisk en helligdag indtil 1770.

Kyndelmisse var i det gamle bondesamfund en særlig dag. Der skulle først og fremmest gøres status, for nu var man kommet halvt igennem vinteren. Derfor skulle der på denne dag være halvdelen af dyrenes vinterfoder og menneskets forråd tilbage.

Kyndelmisse blev fejret meget forskelligt. Flere egne i Danmark spillede man julen ud kyndelmisseaften – eller man trampede julen ud. Og kyndelmissemorgen måtte man så ud i laden for at måle høet. På ?mindre? gårde spiste man pandekager af bygmel, for så troede man, at byggen ville gro som den skulle i den kommende sæson.

På de større gårde fortælles det, at man ligefrem afholdte kyndelmissefest og spiste ligesom juleaften:

"Man fik grød og fisk med kogt øl og folkene fik en julekage og ost. Næste morgen skulle pigerne og karlene tidligt op for at pløje et bed, førend solen stod op. De skulle så spise af julekagen og osten og drikke af øllet, før pløjningen begyndte. På den tid var hestene så magre, at de dårligt kunne rejse sig selv, og man måtte derfor have 6 heste spændt for hjulploven. Jorden var sur og våd, og ofte sank hestene i, så naboerne måtte hjælpe hinanden med pløjningen. De fik da en flaske brændevin, som de drak. Man skulle under pløjningen have vanter på, så ville man få et godt pløjeår. Pigerne kørte hestene mens karlene styrede ploven".

Lidt om februar

Det gammeldanske navn for februar var ?blidemåned?. Måske skyldes det forhåbningen om, at vinteren nu tog af og vejret blev blidere.

Bondens månedsvers siger:

"Jeg frygter for Kuldens yderste Magt,

til Skoven at skove tager jeg i agt.

En foret Skind Kjortel min Ryg jeg nu yder,

den varmer mit Legeme og Kulden forbyder."

I februar var man rundt på de danske gårde optaget af:

- At hente grene til bygninger og hegnene omkring markerne.

- Det sidste korn blev tærsket i denne måned.

- Gæssene skulle parres.

- Og så var det tid for husflid og arbejdet med uld og garn.

Vejrvarsel for februar: Er fuglene i februar fede, da falder megen sne derefter.

Kålhaven

Hver gård havde i sin nyttehave en kålhave. Folk med en god kålhave behøvede ingen læge: kålen kunne spises for dårlige nerver, yderligere blev synet bedre, blodet blev renset, fordøjelsen blev stimuleret, og desuden var kål gavnlig mod indvoldsorm og maveonde. Sluttelig nævnes som endnu et vigtigt husgeråd; "den, som spiser rå kål, bliver ikke så hurtigt beruset".

Publiceret: 02. Februar 2012 08:00

Leveret af Lokalavisen Norddjurs

Del på Facebook