Eigil Holm Nielsen. Arkivfoto

Eigil Holm Nielsen. Arkivfoto

Debat Syddjurs: Borgerinddragelse skal gå hånd i hånd med politisk snusfornuft

Af
Eigil Holm Nielsen

Havbakken 35

Knebel - medlem af SF:

Redaktøren (i Kommentaren i Adresseavisen uge 28, red.) fremhæver nogle af de problemer der kan opstå, hvis borgerinddragelse og underskriftindsamlinger får magten. Begge dele er jo gode ting, men mangler ofte baggrunden og detaljer bag de emner, der er under luppen, og nogle gange er det pressen, der vælger at fokusere på ensidige informationer.

Når man fremhæver, at den underskriftindsamling, der er lavet for at bevare den gamle bygning, der bruges som restaurant ved Kalø Slotsruin, har fået mange underskrifter. Men redaktøren glemmer at nævne, at de offentlige møder, der er holdt i Natur- og Skovstyrelsen og Nationalparkens regi, har haft hundredevis af deltagere, og der har der været massiv opbakning til det nye velkomstcenter.

Forskellen på underskriftindsamlingen og de offentlige møder er, at ved møderne er der givet en grundig information og deltagerne har været lokale borgere, underskriftindsamlingen har været uden grundig information og deltagerne er udover lokale folk, turister og andre tilfældige mennesker.

Vedr. Slotskroen, så ville historien have haft et helt andet forløb, hvis den nuværende forpagter havde indgået et positivt samarbejde med Nationalparken og Skov- og Naturstyrelsen om restaurationsforholdene i det nye velkomstcenter, i stedet for at vælge konflikt og bagstræberi. Kaløgryden og den tidligere kaffe-kage buffet kan jo lige så godt serveres i de nye lokaler, og så kunne sæsonen jo blive meget længere for de menesker, der gerne vil spise ved Kalø Slotsruin.

Formanden for Rønde Distriktsråd har budt det nye velkomstcenter velkommen, det var jo ikke for at trodse en underskriftindsamling, men efter min mening en kølig vurdering af, hvad der tjener området bedst i det lange løb.

Jeg synes, han ved sin holdning udfylder rollen som formand for området på fornemmeste vis ved ikke at løbe efter en tilfældig opinion.

Her kunne man ønske sig, at det samme var tilfældet med borgmesteren, som åbenbart ikke kan holde ud at være uenige med nogen som helst.

Underskriftindsamlinger og borgerinddragelse er et gode, hvis politikerne hører godt efter argumenterne og derefter bruger deres sunde fornuft til at træffe beslutningerne. Det jo det borgerne har valgt dem til."

Kommentar:

Eigil Holm Nielsens indlæg udtrykker fint, redaktørens holdninger i Kommentaren i uge 28. Dog forstår jeg, hvorfor Eigil Holm Nielsen blander underskriftsindsamlingen til fordel for bevarelse af Kalø Slotskro ind i billedet?

"Underskriftindsamlinger og borgerinddragelse er et gode, hvis politikerne hører godt efter argumenterne og derefter bruger deres sunde fornuft til at træffe beslutningerne. Det jo det borgerne har valgt dem til."

Helt enig, men derfor er det fortsat en større politisk udfordring, at nå ud til de borgere, for hvem byrådssalen, beslutningerne og den demokratiske samtale er langt, langt væk."

Lars Norman Thomsen, Lokalredaktør

Publiceret 13 July 2018 11:30

SENESTE TV