Arkivfoto af illustration af det planlagte velkomstcenter ud for Kalø Slotsruin

Arkivfoto af illustration af det planlagte velkomstcenter ud for Kalø Slotsruin

Debat Syddjurs: Ja, selvfølgelig, Carsten Skivild og Rønde Distriktsråd

Af
Flemming Kattrup

Strands Havvej 18

Knebel:

"Det er jo et guldæg for Røndes erhvervsliv, du så krampagtigt forsvarer.

Og det lige fra dag et, da du overtog formandsposten i vel 2014.

Da var distriktsrådet delt i meningen om både center og placering, men det skulle du da nok få ændret.

Og du startede fint med dette ’arbejde’ ved årsberetningen dit første år med ganske vist at nævne ”de delte meninger” i selve beretningen, men ..

Så fik du – normalt helt utilstedeligt – og efter årsberetningen, plastret din helt egen mening på tryk i en næsten A4sider lang og personlig skamrosning af projektet!

Det er da vist kun i Rønde Distriktsråd den slags ukritisseret af medlemmerne kan finde sted.

Du har benyttet enhver lejlighed – også uopfordret – til, sammen med Friborg og vennerne, at skamrose center og slotstrappe. Det sidste en smule utidig, fordi vi var i gang med en kritisk dialog med en direktør for RealDania over deres famøse metaltrappe i ruinen. Men nej. Gode venner og forbindelser lukker mangt et øje, ser vi.

Også i allerhøjeste grad utidigt og på nuværende tidspunkt desperat at forsøge at påvirke byrådsmedlemmerne til at ta’ stilling!

Skidt med høringsrunden. Den skal de bare negligere indvendingerne fra. Den er for dig og Rønde Distriktsråd (samt erhvervsliv) illusorisk.

En dejlig demokratisk indstilling af en ”basta”formand.

Det lugter hver gang Skivild ta’r ordet. Man kan også sige, at det nærmer sig utroværdighed.

Kunne nogle erhvervspersoner i det øvrige Syddjurs ikke snart ta’ og støtte os i kampen for en anden placering?

Der her er kun til gavn for Rønde og endagsturisterne?"

Publiceret 13 August 2018 10:22

SENESTE TV