Debat: Velkomstcenter - den rene ruin

Af
Carsten Nørgaard

Søskrænten 26

8400 Ebeltoft:

Meget er blevet sagt og skrevet omkring et såkaldt velkomstcenter for Nationalpark Mols Bjerge og endnu mere ser ud til at have foregået i lukkede cirkler for det fremgår ingen steder ...

    Hvorfor overhovedet have et stort ”velkomstcenter”?

    Hvorfor placere et velkomstcenter, hvor der primært kommer folk fra lokale og nærområdet?

    Hvorfor har man ingen bekymringer ved at vil bygge på fredet jord?

    Hvordan blev lokalplan 41 for lille for dele af bestyrelsen?

    Hvorfor vil man ikke lære af de andre nationalparker?

    Hvad kommer der ud af et ”velkomstcenter”?

-Når man ser på to andre nationalparker, har man prioriteret selv parken og dens natur højere end bygningskomplekser. Man har brugt meget store dele af deres budget på at formidle og forbedre adgang og forståelse af naturen. Danmarks største nationalpark (Vadehavet) har en landmasse der er næsten dobbelt så stor som Nationalpark Mols Bjerge og tæller man vandområderne med er det otte gange større. Tager man Nationalpark Thy, er den mere end 1/3 større end vor. Begge disse parker har også 7,7 millioner kroner til rådighed i deres budget (2017) lige som Mols Bjerge.

Begge parker gennemfører en stor række af naturoplevelsesprojekter. Altså ikke huse, men for eksempel en slags gangbro gennem naturen.

    Thy har valgt at bygge et lille ubemandet informationshus på omkring 100 m2 i Vestervig og anvende et gammelt fiskeredskabshus på vel 50 m2 fra omkring år 1900 i Stenbjerg, bemandet fire timer om dagen i sommerhalvåret.

    Vadehavet har deres ”velkomstcenter”, som et brosystem ud til Vadehavet, altså ikke en bygning; bortset fra en gamle gård (fra 1858) på Rømø, som ligger direkte ud til hovedfærdselsåren. Her deler Vadehavet bygning med Naturcenter Tønnisgård, som minder om Karpenhøj.

Så, hvor kommer ideen fra med et dyrt såkaldt velkomstcenter placeret i et fredet område i stedet for at bruge kræfterne på, at tage vare om naturen og de besøgenes naturoplevelser?

Hvis man alligevel kan argumentere for et velkomstcenter, må det jo være et sted, hvor turisterne kommer i stort tal. Et center, som kan fortælle om både naturen og områdets fortræffeligheder.

Hvor kommer turisterne så?

    Ja, de der bor i Ebeltoftområdet er ikke i tvivl. De ankommer til Ebeltoft-området og spreder sig ud herfra til de mange sommerhusområder. De kommer ikke til Kalø. Jo, der kommer mange til Kalø, og man kan helt sikkert få et tælleapparat til at klikke mange gange, når det er sat op til at registrere, hvor mange gange der går en ud til ruinen. Det er også rigtigt, at flere kan gå igennem ved ”et tæl”, lige som det hele skal divideres med to fordi de samme folk returnerer. Da tælleriet er en simpel funktion og ikke er baseret på en egentlig tælling i professionel forstand, vil det helt sikkert vise sig, at langt den overvejende del af de besøgende er lokale eller andre fra nærområdet lige som et meget stort antal i løbet af året er gengangere.

    I august 2016 anslår nationalparken selv, at der er 150.000 BESØGENDE om året i OMRÅDET. ”Området” inkluderer ishus og kro samt ”tirsdagstræffene”? Til sammenligning var der omkring 45.000 besøgende i Ebeltoft alene i efterårsferien ifølge turistforeningen. Når man ser på antallet i Ebeltoft over hele året, skal det tælles i adskillige hundrede tusinde; langt de fleste turister. Derfor skal et velkomstcenter naturligvis placeres i Ebeltoft, hvis vi overhovedet skal have et sådant hus.

Placerer man et velkomstcenter ved Kalø Slotsruin invaderer man fredet område, beskyttet under bl.a. Natura 2000. Der er tale om at man ikke vil respektere en fredning for at få et center netop lige der.

    Man vil grave i jorden og bygge en 750 m2 stor bygning delvist ind i terrænet. Altså vil man kultivere den beskyttede natur. Man vil bygge et hus med en store glasfacade, der vender mod syd og som både skaber refleksioner mod ruinen lige som det er til fare for fuglene.

    Ligeledes skal der bygges en parkeringsplads på cirka 7.500 m2 i den nordlige ende af det beskyttede område.

    Man udtaler, at man vil tillade ”tirsdagstræffene” adgang til området syd for den kommende parkeringsplads. Et fredet og fugtigt område ved Grevens Skanse.

    Forudseende mennesker fredede arealet allerede i 1939. En fredning som er indgået mellem Fredningsnævnet og daværende godsejer. En fredning som siger: ”… med bindende Virkning for mig og senere Ejere …” og det fortsætter: ”… Arealer skal forblive henliggende i den nuværende Tilstand saaledes, at der til Eksempel ikke paa Arealerne maa opføres Bygninger eller i øvrigt anbringes eller indrettes noget, der kan gribe forstyrrende ind i det nuværende landskabelige Billede …”

Nationalparkens bestyrelse vedtog den 11. december 2013 at arbejde med et center på 400 – 500 m2 inklusiv sekretariat og man spørger Naturstyrelsen (som er lodsejer) citat: ”… at der etableres et Velkomstcenter i tilknytning til parkeringsarealet ved Kalø Slotsruin inden for de gældende lokalplansmæssige rammer” (citat fra bestyrelsesmødereferat den 11.12.2013).

    Her siger bestyrelsen selv, at de kan holde sig INDENFOR lokalplan 41, som både kan rumme et besøgscenter med sekretariat. Det endda uden Strandhuset, som først kommer ind i regnestykket senere.

    Hele beslutningsprocessen om et velkomstcenter er temmelig tågelagt, men man ser ifølge bestyrelsesmødereferaterne en tendens til at anvende salamiteknikken og ophøje ”vejledende svar” til ”vedtagelser”.

    I slutningen af 2012 var: ”Destination Djursland inviteret til at holde et oplæg, hvor de bl.a. beskrev deres viden om de gæster, der besøger Djursland og Nationalparken, og kom med bud på udviklingstendenserne i gæsternes adfærd og informationssøgninger m.v. Endvidere kom de med anbefalinger vedrørende placering og funktion af et velkomstcenter i enten Ebeltoft eller på Kalø Gods”. Citat fra bestyrelsesmøde den 30. november 2012. Altså en placering som IKKE var på fredet jord. Hvad var Destination Djurslands anbefalinger får man ikke at vide.

    Hvorfor ville udvalget for et besøgscenter tage stilling til, om et center skulle være i Ebeltoft eller Kalø Gods når sekretariat pludselig trækker ideen frem om at det skal placeres ved slotsruinen?

    Sekretariatet laver vel det bestyrelsen og udvalget beder dem om?

    Hvorfor placere administrationen på et fredet område. Deres forhold på Jagtslottet er vel fine?

Når man ser på de andre nationalparker i Danmark fokuserer de på formidling AF naturen I naturen og ikke på at bygge et stort dyrt projekt på fredet arealer. Arealer Nationalparken er sat i verden til for at forbedre, vedligeholde og skabe forståelse for.

    Byg enten et mindre center i henhold til lokalplan 41, selvom det også forbryder sig mod fredningen. Dog i mindre grad.

    Læg det der, hvor turisterne kommer, i Ebeltoft. Her undgår man endda at kom i konflikt med sig selv og den fredede natur. I Ebeltoft ejer kommunen et område med en god bygning. Mon ikke nationalparken kan leje det for et mindre beløb i måske 2 – 4 år. Så kan man jo se, om man kan få det til at løbe rundt. Eventuelt kunne man genudleje en mindre del til Ebeltoft Turistforening, som mangler lokaler.

Udbyttet af et stort såkaldt velkomstcenter er tvivlsomt.

    Placeres det ved Kalø Slotsruin er det tydeligt, at man undergraver den fredede natur.

    Placeres den i Ebeltoft er der turister til at understøtte det, men et stort 750 m2 center er der ikke brug for. Økonomien vil ikke hænge sammen og man vil skulle bruge store beløb på vedligeholdelse og drift. Penge der vil gå fra de egentlige opgaver nationalparken er sat i værk for. Et imposant byggeri vil være en møllesten om nationalparkens økonomi og virke.

    Når kroen forventet erstattes af et cafeteria, som nationalparken lægger op til, så er der endnu færre driftsindtægter.

    Vi skal have vækst til kommunen, det er jeg en MEGET stor fortaler for.

    Projekter omkring jobskabelse er vigtige og her kommer uddannelsesmuligheder ind som nummer et, som strategi. Et enkeltstående byggeprojekt giver ikke egentlige arbejdspladser og vækst i kommunen. Turister kommer for at nyde naturen, besøge byerne og strandene. Ikke for at se på en bygning, som kommer til at ligge som et forstyrrende element i den fredede natur.

Publiceret 08 November 2018 21:30

SENESTE TV