Peter Brandes har evnet at skabe debat med sin skulptur Den Ofrende, som lige nu er væk fra Torvet i Grenaa - men skal den tilbage? Det afgør kommunalbestyrelsen i Norddjurs på mødet i december. Foto: Søren Andersen

Peter Brandes har evnet at skabe debat med sin skulptur Den Ofrende, som lige nu er væk fra Torvet i Grenaa - men skal den tilbage? Det afgør kommunalbestyrelsen i Norddjurs på mødet i december. Foto: Søren Andersen

Debat Norddjurs: Anbring 'Ofrende' på en kærre

Af
Henning Hansen

Drejøvej 4

Bønnerup Strand:

"Som borger i Norddjurs Kommune kan man få det indtryk, at kommunalbestyrelsen tager store problemer som de kommer, og blæser højt og flot på kommunens borgere.

Små problemer derimod, gør man gerne større, end de er. Så ser det jo trods alt ud til, at de interesserer sig for kommunen. Et lille problem, der er brugt megen tid og måske penge på, er genopstilling af en skulptur.

Grenaa Bladet deltager også gerne i debatten og har været så venlige at kalde skulpturen både 'Ofrene' og 'Ofrende.' ('Ofrende' blev opstillet på Torvet i grenaa i 1995. Den er en gave fra Djurslands Bank til Grenaa Kommune i anledning af byens 550 års købstadsjubilæum. Skulpturen i patineret bronze forestiller en knælende skikkelse, beredt på at ofre sit liv, red.)

Jeg vælger det første, for så kan man jo spørge, om det er borgerne der er ofrene. Men hvor skal skulpturen så stå.

Man kunne f.eks. anbringe den på en kærre og så lade den opstille forskellige steder i kommunen. Så kunne borgerne da se, at alle er lige ofre. Holstebro Kommune købte engang en skulptur, der hed 'Kvinde med kærre'. Befolkningen omdøbte den dog til 'Maren å æ woun'.

Det blev skulpturen ikke mindre interessant af. Ja, den blev ligefrem folkeeje. Men, hvor skal Grenaas skulptur så være?

Anbring den på en kærre ( hvis Brandes tillader det ) og flyt så lidt rundt med den. Jeg tror, Brandes vil blive mere kendt for sin kunst, og Grenaa vil blive kendt for andet end økonomisk ruin og en borgmester, der er limet fast til stolen."

Publiceret 08 December 2018 21:56

SENESTE TV