Foto fra borgermøde i Rønde Idrætscenter i november 2018: Foto: Lars Norman Thomsen

Foto fra borgermøde i Rønde Idrætscenter i november 2018: Foto: Lars Norman Thomsen

Debat Syddjurs: Syddjurs Kommune har valgt side, beskæmmende

Af
Linda Mikkelsen

Syrenvej 2

Rønde:

"Der skal bygges et velkomstcenter som port til Nationalpark Mols Bjerge.

Det har Nationalparken bestemt, og selvom området er fredet og har været det siden 1939, betyder det ingenting.

Lov om Nationalparker siger:

§ 1. Lovens formål er ved oprettelse af nationalparker at

1) skabe og sikre større sammenhængende naturområder og landskaber af national og international betydning,

2) bevare og styrke naturens kvalitet og mangfoldighed

Vil det så egentlig sige at Nationalpark Mols Bjerge begår noget ulovligt?

Ja det kommer jo an på hvordan man tolker paragraf 1.

Økonomi i velkomstcenteret:

Nationalpark Mols Bjerge har indtil nu ikke villet eller kunnet fremlægge et budget for det kommende velkomstcenter. Hvad koster det at drive? Ja vi modstandere får ikke noget svar for de ved det ikke....det første iværksættere får at vide når de planlægger at åbne et firma er; har du lagt et budget? Men det gælder åbenbart ikke for Nationalparken.

Kommunens rolle i alt dette:

Kommunen skal vedtage lokalplanen, og Ole Bollesen er ved roret. Dog udtalte Ole Bollesen i 2005 (læserbrev, red.): “det går over min forstand, at det borgerlige flertal i kommunen gang på gang giver tillladelse til byggerier, der ødelægger områdets herlighedsværdi og som er på kanten til det lovlige” - men når man selv bliver borgmester ændrer man måske mening?

Jeg blev kontaktet at TV2 Østjylland i torsdags og blev bedt om en kommentar til de høringssvar der var kommet.

Jeg kiggede de 29 høringssvar igennem og noget slog mig; der var mange, der var for velkomstcenteret, og der manglede nogle høringssvar.....

Det viser sig så, at kommunen har fremsendt høringssvar til TV2 Østjylland vel vidende, at listen ikke var komplet.

Efterfølgende skriver kommunen:

“Det skyldes, at de sidste høringssvar indkom den sidste dag 8/1 til vores hovedpostkasse. Høringssvarene blev først sendt videre til planafdelingen 10/1. “

Det viser sig nu, at der er kommet 89 høringssvar og ikke 29? Og de er IKKE alle kommet den 8/1?

Det var den 10. i torsdags så de burde have været i planafdelingens postkasse der. Og hvis man vidste, at den ikke var komplet - hvorfor gjorde man ikke TV2 Østjylland opmærksom på dette???

Jeg lader dette stå - så kan man selv udlede hvad kommunens rolle i denne sag er.

Jeg vover den påstand at de ikke er neutrale."

Publiceret 13 January 2019 22:19