Flemming Kattrup i forgrunden. Foto: Lars Norman Thomsen

Flemming Kattrup i forgrunden. Foto: Lars Norman Thomsen

Debat: Rigtig politikerlede(r) af vor Lokal-Lars

Af
Flemming Kattrup

Strands Havvej 18

Knebel:

"Hos mig dukkede begrebet politikerlede op som en efterrationalisering af, hvad der er sket gennem de langt over fem år, kampen/sagen/debatten om et velkomstcenter har kørt. Ikke fordi det overhovedet har fyldt noget undervejs, men nu bagefter må jeg indrømme, at virussen også har ramt undertegnede – denne gang med ordet ”Lokal” foran.

Det er utroligt som et helt byråd – næsten – samt borgmester og diverse eks’er af slagsen har kunnet lukke totalt af for alle argumenter, afsløringer og kritik fra borgerne, og man krummer tæer over en ’ophavsborgmester’ sammen med nuværende her, efter de mange år, stadig, gudhjælpemig og lidt automat-pilotagtigt, kun kan lire sætningen af: ”Det er godt for turismen og dermed kommunen”, som om intet er trængt ind. Men når man ikke engang er i stand til at svare på - af borgerne til dem direkte stillede, yderst saglige (ikke af undertegnede ;)) spørgsmål, men damper af, stikker hovedet i busken eller som nuværende ikke engang kan svare på henvendelser, så er vi langt ude og lokalpolitikerleden blusser op.

Tankevækkende eller endda alarmerende, at disse kan sidde som folkevalgte og styre vor kommune.

De har da hver især lavet/udrettet meget godt i deres regeringsperioder, men efter en sådan afsløring af en mangelfuld indsigt, forståelse for eller evne til at ændre standpunkt, vil der fremover automatisk opstå ”en tanke” eller to om troværdighed og format i afgørende sager.

Man får f,eks. den tanke, at der her kan udtrykkes lidt af det samme, som siges om modtagere af ordener.

Næste kommunalvalg vil jeg nok overveje, om ”dæ ka’ betål sæj” at stemme, hvis ”udvalget” er de samme og fornyelser hører til sjældenhederne.

Jamen, så stem på én af de tre-og-en-halv, du mener at ha’ tillid til, vil nogen sige.

Svaret vil være:”Nix!” For de drukner jo i kalkunfarmen af taburetklæberne."

Publiceret 19 April 2019 20:47

SENESTE TV