Det nyer hold der netop er startet på skolen tæller mange forskellige nationaliteter.Pressefoto
Det nyer hold der netop er startet på skolen tæller mange forskellige nationaliteter.Pressefoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Landbrug: Global Organic Farmer på Kalø er et hit

For første gang er der nok ansøgere til at der kan oprettes to hold til den internationale uddannelse.

Kalø Økologisk Landbrugsskole har slået dørene op til endnu en studiestart i økologiens tegn.

I år er det med særlig fokus på Global Organic Farmer uddannelsen, som efterhånden er blevet en rigtig stor succes på Kalø.

Det har også vist sig i tilmeldingerne til studiet, idet der nu for første gang nogensinde oprettes to klasser på skolen til den nye opstart.

Global Organic Farmer blev udtænkt som et internationalt alternativ, netop fordi der er øget efterspørgsel på økologi også i udlandet. Man skal være student for at komme i betragtning til studiet.

Uddannelsen har nu to år på bagen, men det gør ikke, at uddannelsen står stille snarere tværtimod.

”I det vi ser en løbende stigning i tilmeldinger til Global Organic Farmer-uddannelsen er vi selvsagt nødt til at følge med udviklingen. Der er efterhånden ikke ret mange lande i Europa, hvor vi ikke har elever fra. Det gør naturligvis, at vi skal opdyrke nye praktikområder for at kunne imødekomme de mange praktikpladser, som vores elever har brug for. Det nye i år er blandt andet, at vi har fået fat i nogle ekstraordinære gode muligheder i New Zealand og i Australien,” udtaler forstander Morten Erbs i en pressemeddelelse.

Dertil kommer det kæmpe netværk, som Kalø økologisk Landbrugsskole besidder inden for praktikværter i hele verden. Således har skolen elever i praktik i lande som Sverige, Island, Frankrig, Kina, Canada, Sydafrika og mange andre steder. Et andet nyt område som skolen fokuserer på er Østrig, hvor man ligesom i Danmark de senere år har haft en eksplosiv udvikling inden for økologisk fødevareproduktion.

Rygtet om Global Organic Farmer-uddannelsen har ligeledes taget fart uden for Danmarks grænser. Det nye hold, der begynder til august, tæller mange forskellige nationaliteter, hvilket i høj grad er med til at skabe den internationale stemning, som skolen gerne ser kendetegner studiet.

”Det er meget vigtigt for os, at det ikke bare er i undervisningen, at det globale gør sig gældende. Det faktum, at vores elever kommer fra hele Europa, er med til at tilføre netop det – altså en kulturel udveksling og udvikling blandt vores elever som både vi som skole men i særdeleshed vores elever nyder godt af under deres skoleophold,” uddyber Morten Erbs.

Efter endt grundforløb på Kalø Økologisk Landbrugsskole drager Global Organic Farmer-eleverne til januar i fælles flok til Tanzania, hvor de påbegynder fire ugers praktikophold. De skal begå sig på lige fod med lokale afrikanere, leve under samme vilkår, spise den samme slags mad, deltage i kulturelle sammenhænge og generelt omstille sig til en helt anden verden, end den de kender hjemme fra Europa. Dernæst fortsætter eventyret som Global Organic Farmer ude i den store verden, kun afbrudt af to skoleophold.

Publiceret: 20. August 2017 07:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Adresseavisen Syddjurs

ANNONCER
Se flere
Adresseavisen Syddjurs
Seneste
Adresseavisen Syddjurs
Mest læste
Adresseavisen Syddjurs
112