Aksel Chr. Andersen, døde i sit hjem på Vestermarken, Ørum Djurs, onsdag 3. marts, i en alder af 84 år. De fleste lokale mennesker kendte ham som AA. Jeg vidste, at AA var meget syg, og var kommet hjem fra sygehuset uden mulighed for behandling Kræften havde taget hårdt fat i ham lige efter nytår. Alligevel er det svært at fatte.
Rigtig mange mennesker har minder, som AA indgår i. Han har været involveret i så meget - både lokalt og i bredere kredse, at der kan skrives en del forskelligartede nekrologer. Den nuværende inspektør på Ørum skole, Karsten Refsgaard, har foreslået mig at gøre det på skolens vegne. Jeg har holdt mig til de områder, hvor jeg selv har været i berøring med AA fra min skolestart til nu.
I august 1955 flyttede AA sammen med sin kone og to små børn ind i beboelsesfløjen ved Ørum skole. En 7-klasset skole med skolegang hver anden dag i seks dage om ugen. Der var to klasselokaler i selve skolen og konfirmandstuen i præstegården blev brugt til de yngste årgange. Skolen lå da tæt på kirken - den nuværende sognegård.
I slutningen af 1958 begyndte planerne omkring et skoleforbund mellem omegnskommunerne og tanken om en centralskole tog fart. I august 1961 stod en del af den nye skole færdig, og fik navnet Ørum Ginnerup Forbundsskole. Da hele skolen var færdigbygget og blev taget i brug efter juleferien, stod AA i spidsen for en skole med 411 elever i 1.–8. klasse/1. real fra 6 små skoler samt et nyt lærerkorps på 16 personer.
Min egen skoletid startede også i 1955. De to første år gik jeg i konfirmandstuen, de tre næste i den ”rigtige” skole. I 6. klasse blev årgangen lagt sammen fra de 6 skoler og delt i 2 klasser med hver sit klasselokale i en barak, som blev sat op nedenfor skolebygningen. De tre sidste skoleår var i den nye, store og moderne skole. Min erindring om skoletiden bærer ikke præg af alle disse skift.
I Jubilæumsskriftet fra Ørum Ginnerup Forbundsskoles 25-års jubilæum i februar 1987 udtrykte AA det således omkring elever og forældre: ”Det var spændende, om det kunne lykkes at få den store skole til at fungere som en helhed, men alle var besjælet af pionerånd og idealisme. Hos elever og forældre var der interesse og positiv holdning til skolen, som derved fik gode betingelser for at få fastlagt nogle rammer og traditioner, der kunne bygges videre på.”
Omkring lærerpersonalet udtrykte han: ”Idealismen og pionerånden, der besjælede lærerpersonalet, var et godt grundlag at bygge på, når et nyt medarbejderteam skulle bringes til at fungere som en helhed. Det var et ungt lærerkorps, der ikke havde den store erfaring eksempelvis med at undervise elever, der skulle afslutte skolegangen med enten realeksamen eller statskontrollerede prøver efter niende eller tiende klasse, og alle elever ønskede at slutte med en eller anden form for eksamen eller prøve, det var jo en af intentionerne bag opførelsen af forbundsskolen.”
Afslutningsvis udtrykte AA det sådan i skriftet: ”Skolen har gennem de mange år været omgivet af forældrekredsens tillid og respekt for det arbejde, der har været udført. Det har været af uvurderlig betydning for det daglige arbejde med eleverne. Det skal være mit ønske for skolen, at arbejdet blandt børn og unge stadig må blive mødt med tillid og samarbejdsvilje. Kun da kan skolen give eleverne et fundament af kundskaber, der kan bygges videre på gennem livet, og kun da kan skolen sammen med forældrene være med til at opdrage de mange unge, der skal færdes på skolen, til gavn for de unge selv og for det samfund, vi alle er en del af.”
Jeg kan ikke finde nogen bedre måde at udtrykke AA’s arbejde, tanker og ønsker for elever, forældre, personale og hele skolens virke, end hans egne formuleringer. Det var vigtigt for AA, at eleverne lærte noget, samtidig med at de fik en god skoletid. Personalet gik aldrig forgæves til AA, hvis der var brug for hjælp og vejledning såvel arbejdsmæssigt som privat.
AA høstede stor respekt og anerkendelse for sit arbejde, - ikke bare i skoledistriktet, men i meget større cirkler. Hans aldrig svigtende engagement og interesse for læring og udvikling var medvirkende til, at Ørum Ginnerup Forbundsskole altid var i bevægelse.
I 1970 blev AA ledende skoleinspektør for skolerne i Nørre Djurs kommune. Et arbejde, som han i 16 år udførte sideløbende med inspektørjobbet.
Fra 1971 til 1986 arbejdede jeg som sekretær for AA. Han var en fantastisk læremester indenfor skolens administration og hele virke. Gennem årene opbyggede vi en tillid til hinanden og en respekt både personligt og arbejdsmæssigt, som ikke ophørte, da vore veje skiltes arbejdsmæssigt.
I 1986 var de administrative opgaver på skoleområdet blevet så store, at begge stillinger ikke mere var forenelige. Skolen havde på dette tidspunkt ca 360 elever i 0.-10. årgang og 28 lærere. AA blev skoledirektør og fik indtil sin pensionering arbejdsplads på rådhuset i Glesborg.
I de 31 år, som AA var ansat på Ørum skole og Ørum Ginnerup Forbundsskole, satte han sit præg på elever og forældre, fordi de kunne mærke, at den enkelte elevs skolegang, liv og fremtid betød noget. Med eleverne som produktet i skolen, er der rigtig mange andre personer og instanser involveret i skoleverdenen. I denne verden nøjedes AA ikke med at sætte sine spor, - han satte vedvarende aftryk.
Den enkleste måde at udtrykke det hele på er, at AA levede sit liv for, med og blandt mennesker.
Han blev født til landbruget, men som knap 20-årig blev han anbefalet at læse til lærer.
Det blev starten på et virksomt liv, og allerede før han flyttede til Ørum havde han været spejderleder, kirkesanger og afprøvet sin lærereksamen i Sydslesvig og i Vejlby ved Allingåbro. I Ørum blev han lærer, førstelærer, kirkesanger, skoleinspektør, ledende skoleinspektør, skoledirektør og foredragsholder. Ingen af disse opgaver kunne løses uden tæt kontakt til mennesker.
AA fik også en god og aktiv pensionisttilværelse. Med sit gode helbred i behold, fortsatte han her med at involvere sig i opgaver, hvor han kunne gøre en forskel overfor jævnaldrende. Der var meget ofte og fra mange steder bud efter ham som foredragsholder.
I 1996 var AA med til at starte Centerrådet. Et frivilligt arbejde for pensionister i tidligere Nørre Djurs Kommune og med tilhørsforhold på plejehjemmet Vestervang. Her skal specielt nævnes seniorhøjskolen, som hvert år samler ca 130 pensionister til 3 højskoledage på Gjerrild Kro. Centerrådets arbejde interesserede AA meget, og i alle årene lagde han rigtig mange kræfter deri, og var formand for det indtil sin død.
I dette arbejde nåede vi igen at arbejde sammen, idet jeg blev medlem af bestyrelsen for et år siden.
I dyb respekt for AA’s liv og virke, bevarer jeg mine minder om ham. Det samme tror jeg rigtig mange andre også vil gøre, - ikke mindst Connie med familie, Per og Ingeborg.
Publiceret: 11. Marts 2010 12:32