Festivalen byder på løb, vandring og cykelløb i Nationalparken. Foto: Lars Clement, BusinessFilm
Festivalen byder på løb, vandring og cykelløb i Nationalparken. Foto: Lars Clement, BusinessFilm
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Motion: Outdoor Festival samler de lokale

Den nye Nationalpark Outdoor Festival samler frivillige, foreninger og lokale til en weekend i den lokale natur

Sidste weekend i august blænder Nationalparken op med et nyt tiltag. Outdoor Festivalen samler frivillige, foreninger og en række nye guider til en weekend med fokus på den lokale natur. Alle arrangementer foregår selvfølgelig udenfor i naturen og inddrager lokale og turister i mange aktive oplevelser, skriver Nationalparken i en pressemeddelelse.

“Målet er at vise kvaliteterne og mulighederne i Nationalpark Mols Bjerge. Vi har fra starten haft fokus på at støtte op om de nye og små aktører inden for outdoor-turisme og det har virkelig skabt et unikt grundlag for udviklingen af events. Vi er glade for at mærke den store interesse og lyst til at bidrage blandt de mange aktører. Det er en herlig start.” udtaler initiativtager Thomas Kjerstein fra eventfirmaet Ebeltoft Outdoor.

Otdoor-mad i 30 køkkener

Foreningslivet i Ebeltoft og på Mols har været inddraget i en planlægningsproces, hvor flere events er flyttet til eller planlagt netop til at indgå i festival-weekenden. Ebeltoft Løb og Motion har budt ind med et løb med flere distancer, Ebeltoft Skiklub byder på rulleski og Ebeltoft Idrætsforening arrangerer et stort sponsorcykelløb. Festivalen skal samler de lokale foreninger og viser samtidig områdets foreningsliv frem for turister og interesserede lokale. En forenet indsats der forhåbentlig kan øge medlemstallet i foreningerne.

“Foruden de mange aktiviteter der skal styrke formidlingen af vores natur, har vi arbejdet med at udvikle en Nationalpark Outdoor Food Festival, hvor mere end 30 køkkener vil lave mad over bål og gløder ved Maltfabrikken midt i Ebeltoft. En række kendte outdoor-kokke og mange lokale køkkener vil sikre at alle deltagere går mætte hjem efter at de har hørt live musik og smagt en masse små retter. Det bliver en ny sanseoplevelse i Ebeltoft.” udtaler Karen Wellendorf, direktør i foreningen bag festivalen.

Eventet skal være med til at promovere outdoor-turismen i lokalområdet. Foto: Lars Clement, BusinessFilm
Eventet skal være med til at promovere outdoor-turismen i lokalområdet. Foto: Lars Clement, BusinessFilm

Skal styrke turismen

Festivalen har som mål at inddrage hele Nationalpark Mols Bjerge i sit program i de kommende år. Ønsket er at flere firmaer, institutioner, foreninger og private inden for outdoor-turisme vil bidrage til en fælles event der kan samle og udvikle lokalområde. Og udviklingen af de nye og små aktører er stadig et centralt fokus, og her er samarbejdet med de større turistudbydere næste projekt.

“Det har krævet et kæmpe overblik at søsætte en festival, der bygger på et bredt samarbejde og frivillig indsats på mange områder. Samtidig har vi fra starten ønsket at motivere lokale til at starte nye aktiviteter der har potentiale til at styrke vores outdoor-turisme. Det har blandt andet gjort at vi har søsat en ny vandreevent med Elsebeth Sørensen fra ProfilSund som guide i samarbejde med Nationalpark Mols Bjerge. Også Anita Søholm fra NaturIldsjæl har i samarbejde med Museum Østjylland og forfatteren Josefine Klougart arrangeret en vandretur. Vi er meget tæt på at nå vores mål om at skabe en festival der kickstarter udviklingen af outdoor-turismen i Nationalpark Mols Bjerge.” udtaler initiativtager Thomas Kjerstein fra eventfirmaet Ebeltoft Outdoor.

Læs mere om festivlaen på outdoorfestival.dk.srj

Publiceret: 24. August 2017 06:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Adresseavisen Syddjurs

ANNONCER
Se flere
Adresseavisen Syddjurs
Seneste
Adresseavisen Syddjurs
Mest læste
Adresseavisen Syddjurs
112