Museums Østjyllands vinter- og forårsprogram er nu på nettet. Til april åbner en udstilling om kollektiverne på Djursland.
Museums Østjyllands vinter- og forårsprogram er nu på nettet. Til april åbner en udstilling om kollektiverne på Djursland.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Museumsprogram lokker med oplevelser for alle

Museum Østjylland er klar med et vinter- og forårsprogram for alle

Østjylland Så er Museum Østjylland klar med en lang række kulturbegivenheder. Der er sørger for, at der er arrangementer, der rammer bredt i befolkningen i det nye vinter- og forårsprogram. I de kommende måneder lokker museet blandt andet med omvisninger i den nye oldtidsudstilling i Randers, oldtidsbanko for de spilleglade, en charmerende særudstilling om kollektivist-livet på Djursland, feriesjov for børnene og foredrag om Maltfabrikken i Ebeltoft.

“De kommende måneder byder på en række omvisninger og foredrag med udgangspunkt i udstillingen ”Livet ved Fjorden”. Det er konservatoren, der zoomer ind på de største, mindste, mest skrøbelige genstande i udstillingen og fortæller historierne om dem. Museumsinspektørerne byder på arkæologiske foredrag i Langå og Faarup,” skriver Museum Østjylland i en pressemeddelelse.

Arrangementerne i museets nye program bliver afholdt januar til april. Man kan finde mere information om arrangementerne både på hjemmesiden som særskilte punkter og som e-paper, hvor man kan se det samlede programudbud. Som noget nyt kan man tilmelde sig et nyhedsbrev på museets hjemmeside www.museumoj.dk.

Publiceret: 15. Februar 2018 01:12

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Adresseavisen Syddjurs