Niels Skousen slog for alvor igennem i 1971 i Skousen og Ingemann med klassikeren ’Herfra hvor vi står’. Pressefoto
Niels Skousen slog for alvor igennem i 1971 i Skousen og Ingemann med klassikeren ’Herfra hvor vi står’. Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Niels Skousen kommer solo til Ebeltoft Kulturhus

Publikum kan glæde sig til koncert med den poetiske rocker

På fredag 17. november klokken 20.30 kan Kulturministeriet - Ebeltoft Kulturhus byde velkommen til personlig, skarp og poetisk rock, når legenden Niels Skousen kommer forbi.

Niels Skousens musikalske historier favner bredt med sin humoristiske, skarpe og til tider melankolske stemme og hans sange rammer os der, hvor vi giver os selv lov til at lade følelserne tale, står der at læse i en pressemeddelelse fra Kulturministeriet.

Poetisk folkrock

Skousen har i kraft af sit virke og sin karriere opnået en toneangivende og anset position, og han fremtræder som en distingveret sangskriver og performer. Han bragede igennem i 1971 med det stadig mesterlige 'Herfra hvor vi står' sammen med den evige Peter Ingemann og et solidt hold hippiemusikere.

Nu, i et nyt årtusinde, er han blevet en eftertænksomt reflekterende vismand med kodeordene: Anfægtelse, sagtmodighed, harme, ømhed, undren, ydmyghed, raseri og den der møgbeskidte kærlighed, et hav af positioner og tilstande, der afslører sig sang for sang for lytteren, som tilmed vil kunne genkende sig selv i de fleste af dem.

Det er langtidsholdbar poetisk folkrock. Og det er labelbossen og musiker Nikolaj Nørlund (pladeselskabet Auditorium), som har produceret de seneste albums med stor succes. Skousen har appel til nutidens lyttere, og Skousen får stor ros for sine turneer, der er garanter for et tidløst musikalsk udtryk. Udtryk som er præget af både pop- og rocktraditioner og en moderne nysgerrighed over for de vigtige detaljer.

For Skousen formår ifølge pressemeddelelsen herved også, at bygge bro mellem 68-generationen og nutiden unge anno 2017.

I et på én gang intimt, moderne og ikke mindst unikt lydunivers fortæller Niels Skousen de historier og betragtninger, der kendetegner ham og har gjort det siden begyndelsen med Skousen og Ingemann.

Entreen ligger på 175 kroner (for medlemmer 125 kroner), og forsalget online sker på www.go-syddjurs.dk. jbe

Publiceret: 14. November 2017 18:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Adresseavisen Syddjurs

ANNONCER
Se flere
Adresseavisen Syddjurs
Seneste
Adresseavisen Syddjurs
Mest læste
Adresseavisen Syddjurs
112