Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ny rute fra Aarhus Airport: Direkte fly til Mallorca hver lørdag

Århus Charter introducerer rute med SAS fra 5. maj til og med efterårsferien

Onsdag meldte Aarhus Airport ud, at man til april åbner en ny rute til Nice, og torsdag er der igen nyheder for de rejseglade østjyder.

”Vi har fra vores gæster haft stor efterspørgsel på at kunne kombinere strandferie med en dejlig storby, og vi kommer nu vores gæster i møde med direkte fra Aarhus Lufthavn at tilbyde rejser til skønne Palma Nova beliggende ca. 15 kilometer fra Mallorcas fantastiske metropol Palma."

Sådan siger bureauchef Henrik G. Jensen hos Århus Charter i forbindelse med introduktionen af en ny rute fra lufthavnen i Tirstrup.

Ruten åbner 5. maj og lukker igen efter efterårsferien, oplyser Århus Charter i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Aarhus Airport udvider med rute til Nice

Ifølge rejsebureauet er østjyderne allerede godt i gang med at bestille rejser til sommeren.

”Der er i øjeblikket meget stor travlhed med bestilling af sommerrejser til 2018. Vi ser en stigende tendens til, at vores gæster ønsker at sikre sommerferien i god tid, og mange af vores gæster nåede ikke at få plads på den ønskede rejse i sommeren sidste år. Vi er derfor glade for, at vi nu har mulighed for at kunne tilbyde vores østjyske gæster flere muligheder med endnu en flot sommernyhed fra Aarhus Airport,” siger Henrik G. Jensen.

Århus Charter kan allerede nu se, at salget rejser er stigende i 2018.

”Vi har derfor også indkaldt ekstra personale til at modtage rejsebestillinger fra vores gæster,” slutter Henrik G. Jensen. 

dp

Publiceret: 11. Januar 2018 14:35

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Adresseavisen Syddjurs

Adresseavisen Syddjurs
Seneste
Adresseavisen Syddjurs
Mest læste
Adresseavisen Syddjurs
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt