FOF Djursland er klar til at uddanne nye ambassadører i løbet af foråret. Pressefoto
FOF Djursland er klar til at uddanne nye ambassadører i løbet af foråret. Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Nye ambassadører for Djursland bliver uddannet

FOF Djursland er med til at uddanne nye ambassadører

Djursland Grenaa Turistkontor, Kattegatcentret og Ree Park er de tre nye steder, der kan forvente at få besøg af folk, der gerne vil være ambassadører for Djursland. Det er FOF Djursland, der arrangerer de tre besøg.

“Djursland har brug for ambassadører, der kan fortælle omverdenen om, hvilken fantastisk halvø, vi bor på, og som kan være med til at tiltrække turister og folk, der er interesserede i at slå sig ned fast på Djursland. For at være gode ambassadører kræver det, at man har viden om området, og det er opgaven med at skabe viden, som FOF Djursland har påtaget sig i de senere år, hvor det er blevet til en række virksomhedsbesøg og besøg hos foreninger og institutioner, der har betydning for Djursland,” skriver FOF Djursland i en pressemeddelelse.

Tre besøg

Lørdag 17. marts klokken 13 er der besøg hos Grenaa Turistkontor på Torvet i Grenaa. Kirsten Rønn Rinhack og Pernille Juul fra henholdsvis turistkontoret og Egnsarkivet tilbyder her et kursus, som giver nyttig viden for de, der gerne vil være ambassadører.

Tirsdag 10. april klokken 19 er der mulighed for at besøge Ree Park ved Gravlev i Syddjurs Kommune. Her tager direktør Jesper Stagegaard imod i den moderne safaripark, som i dag strækker sig over hele 125 hektar, og hvor der er 30 fastansatte medarbejdere. Parken huser i dag cirka 80 arter, og 25 af disse arter indgår i internationale avlsprogrammer for dyr, der har svært ved at yngle i fangenskab eller som er udryddelsestruede i naturen.

Endelig tager direktør Helle Hegelund Knudsen tirsdag 17. april klokken 19 imod på Kattegatcentret, som er en arbejdsplads med aktivitet stort set døgnet rundt. For eksempel overnatter der hvert år cirka 7.000 skoleelever blandt hajer og de 250 forskellige andre dyrearter, der findes på Kattegatcentret.

Tilmelding til et eller alle besøg foregår på www.fof-djursland.dk eller på telefon 8632 5588.

Publiceret: 13. Februar 2018 01:12

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Adresseavisen Syddjurs