Svend Erik Kjær Laursen til venstre vil gå i dialog med Syddjurs Kommune om regulativet for hønsehold.

Svend Erik Kjær Laursen til venstre vil gå i dialog med Syddjurs Kommune om regulativet for hønsehold.

Syddjurs:

Fjerkræavlere trætte af kommunalt regelhysteri

Hønsefolket ryster på hovedet over forslag til et regulativ for hønsehold og andet fjerkræhold i Syddjurs Kommune.

Af
Af Martin Schultz

"Har de virkelig ikke andet at få tiden til at gå med," spørger kasserer i Kolind
og Omegns Fjerkræklub, Svend Erik Kjær Laursen, Dråby, efter at have nærlæst Syddjurs Kommunes forslag til Regulativ for hønsehold og andre ikke-erhvervsmæssige fjerkræhold.
I forslaget til regulativ beskrives udførligt, hvordan hønsehold og andre fjerkræhold på op til 30 dyr skal passes.
"For eksempel skal fjerkræ holdes inde i mørklagte fjerkræhuse til kl. 07.00 på hverdage og til kl. 08.00 i weekender og helligdage," siger Svend Erik Kjær Laursen, som selv er nødt til at køre på arbejde inden hans høns må lukkes ud.

Mangel på demokratiske rettigheder

I forslaget til regulativ gives der regler for hvordan rammerne skal være omkring hønsehold i byzone, sommerhusområder og landsbyer. Det er lige fra foderopbevaring og udmugning til "åbningstider" i hønsegården.
"Forslaget bærer præg af at embedsmændene ikke i prakis ved hvad de snakker om. Og så er der ingen ankemulighed overfor tilsynsmyndighedens afgørelser. Vi mangler demokratiske rettigheder i forslaget," siger Svend Erik Kjær Laursen
Der er omkring hundrede organiserede fjerkræavlere på Djursland. De vil nu gå i en positiv dialog med forvaltningen for at få tilpasset regulativet den praktiske virkelighed ude i hønsegårdene.

Publiceret 12 January 2010 12:39

SENESTE TV