Attraktioner:

Isbjørne-amoriner i luften i Skandinavisk Dyrepark

Dårlige vibrationer i København Zoo udskiftet med idyl på Djurs

Af
Af Lars Norman Thomsen

I efteråret 2016 luntede han-isbjørnen Ivan rundt og var led og ked af sit liv i København Zoo. Kemien var simpelthen ikke i orden mellem Ivan og den isbjørne-hun, han var udset til at få unger med. København Zoo spurgte derfor Skandinavisk Dyrepark, om de var interesseret i Ivan.

“Vi havde længe ledt efter en avlshan, der kunne være partner for vores unge isbjørne-hun Nuno, så det var jo helt oplagt at sige ja tak,” siger direktør i Skandinavisk Dyrepark Frank Vigh-Larsen.

Både Skandinavisk Dyrepark og København Zoo er med i et internationalt avlsprogram for isbjørne i fangenskab. Avlsdyr udveksles efter et nøje planlagt program for at undgå indavl. De to isbjørnes stambøger viste heldigvis, at Ivan ville være et godt match.

Først leg - så parring

Ivan var ikke helt ukendt med parkens isbjørneanlæg, der betragtes som verdens bedste. For tre år siden var han på ferie i parken, fordi anlægget i København skulle renoveres.

I januar flyttede Ivan så ind for at blive en del af Europas største gruppe af isbjørne i fangenskab, og han faldt tilmed det samme.

Efter et par måneder blev Ivan og Nuno lukket sammen. På trods af den store forskel i størrelse – Ivan vejer 550 kg og Nuno 260 kg – gik der kun få sekunder, før de to isbjørne var optaget af leg. Efter en times intens leg, blev det alvor. Ivan og Nuno parrede på livet løs.

“Vi ved ikke, om der er kommet isbjørneunger ud af parringen. Når isbjørneunger fødes i november, vejer de kun 6-700 gram, så man kan ikke se på en isbjørne-hun, om hun er drægtig. Derfor venter vi spændt på, at det bliver efterår. Så skal vi sidde ved skærmen og kigge på live-video fra fødehulen med fingrene krydset,” siger Frank Vigh-Larsen.

Åbner skærtorsdag

Ud over Ivan, der er 11 år gammel, har Skandinavisk Dyrepark tre andre isbjørne-hanner. Efter mødet med Nuno er man begyndt at introducere Ivan til dem, og de har stor fornøjelse af hinanden.

Det kan man konstatere ved selvsyn, når Skandinavisk Dyrepark åbner skærtorsdag 13. april kl. 10.

Publiceret 12 April 2017 17:43

Adresseavisen Syddjurs nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Adresseavisen Syddjurs
SENESTE TV

Kræftramte børn får tur i Djurs Sommerland

Normalt står hverdagen på hvile, lektier og ind i mellem blodprøver og kemo for 13-årige Mikkel G. Nielsen fra Galten. Men i dag får han sammen med andre kræftsyge børn fra Skejby Sygehus og deres familier mulighed for at glemme hverdagen lidt med en tur i Djurs Sommerland.

Det er Lions Club Aarhus Régina og Lions ungdomsklub Leo Club Aarhus Nord, der har arrangeret sommerturen til Djurs Sommerland.

"Jeg har glædet mig til i dag, fordi Lions Club har arrangeret, at vi unge kommer i Djurs Sommerland og hygger os og har det mega sjovt. Sådan nogle arrangementer kommer der tit nogle af for at vi skal glemme vores kemodage og have det sjovt," siger Mikkel G. Nielsen.

Væk fra hverdagen

Mikkel G. Nielsen fik i efteråret konstateret leukæmi. En lidt sjælden form, hvor det er t-cellerne, der ramt.

"De første otte måneder, har været hårde. Der har han fået blok-kure, som er en hård kemokur. Halvdelen af tiden har han været indlagt. Derfor er det rart at han nu er frisk nok til at være med i dag," fortæller Lis-Lotte Nielsen, som er mor til Mikkel.

Derfor er det også en Mikkel G. Nielsen, der har kørestolen med i dag, så han ikke bliver alt for træt. Men en af de vildeste forlystelser var alligevel øverst på dagens to-do liste, og blev som den første krydset af.

"Det er den sjoveste forlystelse der er herude. Det er fedt, det går så hurtigt, især det sving, der kommer i starten," fortæller 13-årige Mikkel G. Nielsen, der førhen har haft sæsonkort til forlystelsesparken.

Giver et afbræk

Det er 17. gang, at Lions Club har arrangeret turen for børnene og deres familier. Lions Club er verdens største private humanitære hjælpeorganisation. Pengene til sommerlandsturen kommer fra klubbernes kontingentkasse og fra aktivitetskassen – altså penge, de har tjent ved eksempelvis kræmmermarkeder, bankospil med mere.

”Formålet med den årlige udflugt er at give de sygdomsramte familier et afbræk fra en hverdag præget af sygdom. I løbet af dagen kan hele familien hygge sig og have det sjovt sammen i forlystelserne – et samvær, som der ikke altid er mulighed for på afdelingen. Samtidig får familierne mulighed for at møde andre familier i lignende situationer, og de får tid til at tale sammen og lære hinanden bedre at kende,” fortæller formand for Lions Club Aarhus Régina, Solvejg Kaae Hansen.