136 østjyske cyklister og knallertførere fik bøde

Østjyllands Politi gennemførte før påsken en målrettet indsats mod cyklister og knallertførere

Hele 136 bløde trafikanter fra Østjylland fik et bødesmæk, da politiet ugen før påske gennemførte en landsdækkende, målrettet indsats med fokus på cyklisters og knallertføreres adfærd i trafikken.
Der var blandt andet fokus på manglende lys, kørsel frem for rødt lys, kørsel på fortov og anden trafikfarlig og generende adfærd, oplyser Østjyllands Politi, som standsede 187 personer under indsatsen.
Færdselspolitiet i Østjylland kan efter kontrollerne konstatere, at mange cyklister og knallertførere  angiveligt synes, at fortovet er til for dem og, at mange trafikanter ikke har den store respekt for det røde lys.
Det blev til i alt 136 sigtelser. 60 af dem omhandlede kørsel på fortove og gangstier, mens 32 var for kørsel for gult /rødt lys. Derudover blev 16 personer sigtet for at bruge mobiltelefonen, mens de befandt sig i trafikken.
Formålet med indsatsen var at øge færdselssikkerheden for cyklister og knallerter, der, i modsætning til andre grupper af trafikanter, ikke har haft den samme positive nedgang i antallet af alvorlige ulykker.
dp

Publiceret 20 April 2017 12:27

Adresseavisen Syddjurs nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Adresseavisen Syddjurs
SENESTE TV

Kræftramte børn får tur i Djurs Sommerland

Normalt står hverdagen på hvile, lektier og ind i mellem blodprøver og kemo for 13-årige Mikkel G. Nielsen fra Galten. Men i dag får han sammen med andre kræftsyge børn fra Skejby Sygehus og deres familier mulighed for at glemme hverdagen lidt med en tur i Djurs Sommerland.

Det er Lions Club Aarhus Régina og Lions ungdomsklub Leo Club Aarhus Nord, der har arrangeret sommerturen til Djurs Sommerland.

"Jeg har glædet mig til i dag, fordi Lions Club har arrangeret, at vi unge kommer i Djurs Sommerland og hygger os og har det mega sjovt. Sådan nogle arrangementer kommer der tit nogle af for at vi skal glemme vores kemodage og have det sjovt," siger Mikkel G. Nielsen.

Væk fra hverdagen

Mikkel G. Nielsen fik i efteråret konstateret leukæmi. En lidt sjælden form, hvor det er t-cellerne, der ramt.

"De første otte måneder, har været hårde. Der har han fået blok-kure, som er en hård kemokur. Halvdelen af tiden har han været indlagt. Derfor er det rart at han nu er frisk nok til at være med i dag," fortæller Lis-Lotte Nielsen, som er mor til Mikkel.

Derfor er det også en Mikkel G. Nielsen, der har kørestolen med i dag, så han ikke bliver alt for træt. Men en af de vildeste forlystelser var alligevel øverst på dagens to-do liste, og blev som den første krydset af.

"Det er den sjoveste forlystelse der er herude. Det er fedt, det går så hurtigt, især det sving, der kommer i starten," fortæller 13-årige Mikkel G. Nielsen, der førhen har haft sæsonkort til forlystelsesparken.

Giver et afbræk

Det er 17. gang, at Lions Club har arrangeret turen for børnene og deres familier. Lions Club er verdens største private humanitære hjælpeorganisation. Pengene til sommerlandsturen kommer fra klubbernes kontingentkasse og fra aktivitetskassen – altså penge, de har tjent ved eksempelvis kræmmermarkeder, bankospil med mere.

”Formålet med den årlige udflugt er at give de sygdomsramte familier et afbræk fra en hverdag præget af sygdom. I løbet af dagen kan hele familien hygge sig og have det sjovt sammen i forlystelserne – et samvær, som der ikke altid er mulighed for på afdelingen. Samtidig får familierne mulighed for at møde andre familier i lignende situationer, og de får tid til at tale sammen og lære hinanden bedre at kende,” fortæller formand for Lions Club Aarhus Régina, Solvejg Kaae Hansen.