Tredje gang klappede fælden:

Mand uden kørekort fik bilen beslaglagt

Bliver du taget tre gange i en bil uden at have et gyldigt kørekort, kan det koste dig bilen.
Det fandt en 18-årig mand ud af, da han torsdag klokken 22.40 blev standset af en patrulje på Kløvevej ved Mørke.
Betjentene stoppede manden i en rutinekontrol, og den 18-årige erkendte straks, at han ikke havde noget kørekort.
Et opslag i politiets system afslørede hurtigt, at det var tredje gang inden for kort tid, at han var blevet standset uden kørekort. Derfor blev bilen beslaglagt med henblik på at blive konfiskeret.
dp

Publiceret 01 September 2017 12:14

Adresseavisen Syddjurs nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Adresseavisen Syddjurs
SENESTE TV