Fysikkens love i sommerland

undervisning Fysik A-holdet fra VID Gymnasier, HTX, havde forleden fysikudstyret med i Djurs Sommerland. Eleverne skulle lære mere om fysikkens love på egen krop, idet de skulle udføre forsøg med tilhørende målinger og derved efterprøve teorien bag nogle af forlystelserne i parken.

Målte kraftpåvirkning

Man kan undre sig over, hvad fysik på gymnasialt A-niveau og en forlystelsespark kan have med hinanden at gøre, men der er rigtig meget fysik i Djurs Sommerlands forlystelser, samtidig med at det er en sjov og praktisk tilgang til læring, som uden tvivl tiltaler eleverne. Eleverne skulle for eksempel måle kraftpåvirkninger i Piraten, acceleration i Juvelen, rotationskræfter i karusselen, det (næsten) frie fald i sablen samt eftervise den belastning, der skal til for at ramme muren i Speedy Gonzales. Til alle målingerne medbragte eleverne skolens udstyr, så de fik en masse interessante data, som de skulle behandle nærmere, når de kom tilbage i klasselokalet. jbe

Publiceret 12 September 2017 14:00

Adresseavisen Syddjurs nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Adresseavisen Syddjurs
SENESTE TV