Slingrende narkobilist fanget med flere våben i bilen

34-årig bilist på motorvejen var kraftigt påvirket

En vaks borger gjorde i onsdag formiddag klokken 10.26 politiet opmærksom på en bilist på Djurslandmotorvejen, som slingrede voldsomt meget.  Flere gange kørte bilisten ud i rabatten og kørte i begge vognbaner.
På Randersvej stoppede politiet bilen, der blev ført af en 34-årig mand, som virkede kraftigt påvirket af stoffer.
Testen på politigården viste da også, at manden både var påvirket af amfetamin og cannabis.
LÆS OGSÅ: Løs hund angreb hest og hund foran skoleklasse: Skambidt gårdhund måtte aflives
Manden selv forklarerede, at han tager medicin, og han mente, at det var derfor, at han slog ud på narkotesten. 
Under ransagning af bilen fandt politiet et luftgevær, en peberspray, en totenschlæger og et knojern.
Den 34-årige er blevet sigtet for at køre i påvirket tilstand og for at bryde våbenloven.    
dp

Publiceret 06 October 2017 12:01

Adresseavisen Syddjurs nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Adresseavisen Syddjurs
SENESTE TV