Lokalderby - pokalhåndbold:

ÅHG tager afslappet på pokalkamp mod Nørre Djurs HK

Torsdag aften mødes Djurslands to bedste herrehold i Nørre Djurs Hallen i fjerde runde i Santander Cup. For gæsterne er det dog udelukkende søndagens hjemmekamp i 2. division, der tæller

Af
Af Lars Norman Thomsen

De senere års store håndboldklassiker på Djursland genoplives for en stund torsdag aften, når håndboldherrene fra Nørre Djurs HK (3. division) og Aastrup/Hammelev-Grenaa (ÅHG - 2. division) mødes i Nørre Djurs Hallen i den landsdækkende pokalturnering, Santander Cup.
Der er tale om en kamp i fjerde runde.
Det er dog ikke kamp, der fylder noget overhovedet hos nyoprykkerne til 2. division, ÅHG, fortæller assistenttræner Torben de Place.
"Vi tager kampen som en omgang træning og har i stedet alt fokus rettet mod vores hjemmekamp søndag eftermiddag mod Hjallerup," siger Torben de Place.
Han gjorde i efteråret 2017 comeback på trænerbænken i ÅHG, da han afløste Carsten Vikkelsø Jensen, og blev makker til cheftræner Rene Smed Nielsen.
"Vi har i øjeblikket to folk ude med langtidsskader og en, som vi håber snart er tilbage, og jeg kan i det hele taget forsikre dig om, at er der andre spillere som døjer med småskavanker, så kommer de ikke i kamp torsdag aften," siger Torben de Place.
ÅHG ligger efter 12 spillerunder placeret som nummer ti i 2. division med 8 point, mens Nørre Djurs HK topper 2. division.
Pokalkampen fløjtes op klokken 20.15.
Læs senere interview med Torben de Place om ÅHGs muligheder i 2. division i den resterende sæson, hvor der for ÅHG resterer ti spillerunder.

Publiceret 23 January 2018 12:45

Adresseavisen Syddjurs nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Adresseavisen Syddjurs
SENESTE TV