Rønde:

Slotsparken får støtte fra Friluftsrådet

Friluftslivet i Midtjylland får tilskud til 28 projekter. Et af dem står der Slotsparken i Rønde på

Af
Lars Norman Thomsen

Lars Norman Thomsen

28 friluftsprojekter i Region Midtjylland er kommet et skridt tættere på at blive til virkelighed efter, at Friluftsrådets bestyrelse 1. februar besluttede at give tilskud fra 'Udlodningsmidler til Friluftsliv til projekter', som skaber nye muligheder for friluftsliv og naturoplevelser i hele landet.

Et enkelt projekt i Syddjurs blev vejet og fundet tungt nok til at modtage støtte, nemlig 'Udeliv på toppen'. Bag dette står Grundejerforeningen Slotsparken i Rønde. Friluftsrådet har bevilget et tilskud på 50.000 kroner til etablering af et rekreativt område til gavn for de lokale beboere. I projektet indgår opførelse af bålhytte og to sheltere. Faciliteterne bliver offentligt tilgængelige og tilmeldes Udinaturen.dk. Selve arbejdet udføres på frivillig basis.

I alt blev der givet i 2,7 millioner kroner til friluftslivet i Region Midtjylland, til lige fra mindre projekter drevet af frivillige ildsjæle til større udviklingsprojekter.

I alt har Friluftsrådet bevilliget 10,5 millioner kroner til 81 projekter ved den seneste uddeling. I starten af marts vil der igen blive åbnet op for at søge om tilskud til friluftsprojekter. Udlodningsmidler til Friluftsliv er en del af overskuddet fra Danske Lotteri Spil A/S og Det Danske Klasselotteri A/S.

Læs mere på www.friluftsraadet.dk/tilskud

Publiceret 13 February 2018 14:00

Adresseavisen Syddjurs nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Adresseavisen Syddjurs
SENESTE TV