Mols i Udvikling på skoleskemaet:

Eleverne tager selv ansvar

I dette skoleår har 7.-8. klasseselever på Molsskolen kunne vælge faget ’Mols i Udvikling’. Det er et slags projektlederfag med lokalt fokus

Af
Af Stine Østergaard

“Vi er klar!” Der sidder allerede en håndfuld elever i klasselokalet parate til eftermiddagens lektioner, da lærer på Molsskolen Kasper Nissen træder ind ad døren for at undervise i valgfaget Mols i Udvikling.

Et nyt valgfag på skoleskemaet i år, som eleverne har taget rigtig godt i mod. Hovedformålet er at støtte op om projektet Mols i Udvikling. Eleverne finder blandt andet på forskellige måder at samle penge ind, så de kan købe folkeaktier i Knudepunktet, som skal være det nye samlingspunkt i Mols.

Hver time arbejder de i par eller grupper på forskellige ting. Nogle idéudvikler, nogle planlægger og andre får styr på de økonomiske sager.

“Hvem melder sig på at få de penge, vi har fået i præmie fra Demorådet?” spørger Kasper Nissen ud i klassen.

Ingen rækker i første omgang hånden op. Men ingen arme – ingen kager, som man siger.

“Nå, men så får vi jo ikke de penge.”

Straks ryger der alligevel et par hænder op.

Det er i høj grad eleverne selv, som står for både at få idéerne og føre dem ud i livet. Det kræver til tider stor koncentration. Foto: Stine Østergaard

Det er i høj grad eleverne selv, som står for både at få idéerne og føre dem ud i livet. Det kræver til tider stor koncentration. Foto: Stine Østergaard

En tværfaglig gryde

Det er en af de store grundtanker bag faget, at det er eleverne selv, som står for initiativerne og ideerne.

“Min opgave er sådan set bare at være realistisk med, hvad vi kan få til at ske,” siger Kasper Nissen.

Det var hans idé at oprette faget, som kan ses som en måde at få virkeligheden ind i skolen – og omvendt.

“Jeg vil gerne have de unge mennesker til at kigge på den virkelighed, de lever i og tænke: Kan vi påvirke den? De får nogle redskaber til at forandre og kunne gøre noget godt for sig selv og for andre,” fortæller Kasper Nissen.

Eleverne lærer at tage ansvar for det sted, de bor og tænke ud over egne behov. I virkeligheden kunne man også sluse eleverne ud i foreningslivet. Det har de dog ikke haft lige så god succes med.

Og så passer det rigtig godt ind i folkeskolens formål med at danne – ikke kun uddanne. Men uddannet, det bliver man også.

“Det her fag rummer alle fag. Det er en tværfaglig gryde. For eksempel til arrangementerne skal de finde ud af, hvem målgruppen er, og de udvikler deres sociale kompetencer ved at skulle ringe til nogen, de slet ikke kender.” siger Kasper Nissen.

Fedt at gøre en forskel

I den undervisningstime, som avisens udsendte besøger, er der en gruppe som arbejder på et fællesspisningsarrangement, nogle står for flaskeindsamling, nogle for at investere i folkeaktier, nogle idéudvikler på et ungdomsrum og forsøger at finde lokaler til det, og nogen arbejder på at lave et ungdommeligt indslag til en bosætningsdag.

“Jeg kan godt lide der her fag, fordi vi selv er med til at bestemme, hvad der skal ske,” siger Mynte Møller, der arbejder på en dronevideo om at være ung i Mols.

“Det er spændende at være med til at hjælpe til med noget. I stedet for eksempel sløjd, hvor man “bare” laver en ting,” supplerer Sofie Nielsen.

I fællesspisningsgruppen sidder tre piger, som selv har været med til at få ideen til arrangementet.

“Det er fedt, at vi unge får lov til at stå for at sætte noget i gang og være lidt iværksætter-agtige. Det er ikke det, vi ikke får lov at prøve,” siger Anne Sofie Glob, der også går og leger lidt med tanken om at blive iværksætter engang.

“Ja, det er fedt at gøre en forskel!” siger Martha Tramp.

Denne valgfagsperiode er 19 elever hoppet med på Mols i Udvikling-faget. De fleste 7.-8. klasser men i denne omgang også et par 9. klassespiger, som bare ville være med, selvom de om kort tid får travlt med eksaminer.

Publiceret 24 April 2018 19:30

Adresseavisen Syddjurs nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Adresseavisen Syddjurs
SENESTE TV