Salget af villagrunde i Syddjurs boomer

Siden årsskiftet er der solgt grunde i Syddjurs Kommune for små 30 mio. kroner

Af
Lars Norman Thomsen

Det er forståeligt, hvis borgmester Ole Bollesen (S) ikke få armene ned over, at salget af kommunale villagrunde i kommunen boomer som aldrig før set.

Siden borgmesteren trådte til ved årsskiftet er der solgt 38 villagrunde plus en storparcel for 29.783.390 kroner og betalt tilslutningsbidrag med 2.527.014 kroner.

Derudover er der solgt en storparcel i Hornslet for 6.013.750 kroner.

Det fremgår af en opgørelse, som kommunens Ejendomsadministration har lavet,

Nettoindtægt til kommunen, når momsen trækkes ud 30.659.323 kr. inkl. tilslutningsbidrag, og 28.637.712 kr. ekskl. tilslutningsbidrag.

20. mio over budget

Budgettet for hele 2018 lyder på 12 mio. kroner, så en ny pejling på, at økonomien trives i Syddjurs Kommune.

De 20 af grundene er solgt til borgere i Syddjurs Kommune - de resterende 18 grunde er solgt til tilflyttere.

Hertil kommer, hvad der er solgt af private byggegrunde.

Hornslet rykker

Syddjurs Byråd indkaldes senere i denne måned ekstraordinært for at godkende en ny udstykning i Hornslet, hvor hele 22 af de 38 byggerunde + storparcellen er solgt.

Der er solgt 38 villagrunde og en storparcel – i følgende udstykninger:

Rønde: 4

Ebeltoft: 2

Hornslet: 22 + 1 storparcel

Thorsager: 2

Ryomgård: 1

Kolind: 3

Mørke: 3

Vrinners: 1

Publiceret 07 June 2018 15:30

Adresseavisen Syddjurs nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Adresseavisen Syddjurs
SENESTE TV