Per Zeidler er 100 procent risikovillig, og da skandalen begyndte at rulle kort før kommunalvalget 2017, måtte han også tage 100 procent af konsekvenserne for den risikovillighed.

Per Zeidler er 100 procent risikovillig, og da skandalen begyndte at rulle kort før kommunalvalget 2017, måtte han også tage 100 procent af konsekvenserne for den risikovillighed.

Gangbang-telefon, grundig forberedelse og stamkort på pigerne: Sådan organiserede Zeidler sexorgierne

Tidligere politiker Per Zeidler fortæller, hvordan gangbang-seancerne blev arrangeret

Af
Simon Carlson og Lars Norman Thomsen

(OBS: Denne artikel indeholder uddrag fra en længere artikel, hvor Per Zeidler fortæller sin historie. Vi anbefaler, at du læser denne og dens forløber, så du får den fulde fortælling. Begge artikler kan du finde herunder)

”Jeg tror, det er de færreste, der har et begreb om, hvor meget det kræver at organisere det her."

Sådan siger Per Zeidler, da han skal forklare, hvordan de gangbangs, der endte med at koste ham hans politiske karriere, blev arrangeret.

Ifølge den tidligere Syddjurs-politiker blev det nemlig hans opgave sammen med en makker, fordi det blev bemærket, at han var god til at organisere og holde hovedet koldt.

Zeidler begynder at organisere sexorgierne i efteråret 2016 og anskaffer sig til formålet en ny telefon, som han kalder 'gangbang-telefonen'. Og den bimler og bamler, især fra kvinder, der gerne vil deltage, fortæller han.

Inden de gik ud af døren, sagde 99 procent af dem, 'hvornår bliver det min tur?'

"For mig var det faktisk helt absurd så mange, der gerne ville deltage, og til sidst havde vi rigtig, rigtig mange kvinder på venteliste,” siger Zeidler og fortæller, at kvinderne var mellem 18-49 år og var helt almindelige kvinder med almindeligt arbejde.

Grundig forberedelse

Til hvert gangbang var der oftest mellem 8-12 mænd om to kvinder, og ifølge eks-politikeren blev der altid gjort et stort arbejde ud af at sikre, at de pågældende kvinder deltog af egen fri vilje.

”Vi ville være sikre på, at der ikke var en eller anden bagmand eller en kæreste, der tvang nogen til noget. Selvfølgelig var det for mange af kvinderne nok også et spørgsmål om penge i den sidste ende, men mange af kvinderne var faktisk ligeglade med, om de fik penge for det, da fantasien og udlevelsen af den, var det vigtigste,” hævder han.

Hvis ikke de ville have analsex, så var der ingen analsex

Måden, det blev sikret på var gennem samtaler med dem, og så var de forbi til et arrangement, så de vidste, hvad de gik ind til.

”Jeg tror, at 90 procent af kvinderne kom fysisk til stedet for at se, hvordan det foregik. Vi fortalte dem, at det kunne jo godt være, at de troede, de gerne ville det her, og det kan da godt være, de havde set pornofilm og synes, det her ser pissespændende og frækt ud, men vi vil gerne have, at de kom til stedet for at se, hvordan det foregik. Inden de gik ud af døren, sagde 99 procent af dem, 'hvornår bliver det min tur?' Der var jo også nogle, der sagde, at det var de ikke klar til, og det er jo fair nok, men så havde de jo set forholdene, og hvordan det foregik.”

Ikke nok med det, så fik Zeidler og hans medarrangør også kvinderne til at udfylde såkaldte stamkort, når de ankom, så det stod klart, hvad de ville gå med til, og hvilke grænser mandlige deltagere ikke måtte overtræde.

”Hvis de for eksempel kun ville knalde med kondom, så knaldede de kun med kondom. Hvis ikke de ville have analsex, så var der ingen analsex. Hvis de ikke ville have smæk i røven, så var der ingen smæk i røven. Det var kun derfor, at der blev lavet dette stamdatakort og ikke som nogle medier har påstået, at de blev tvunget til at gøre en masse ting, de ikke ville. Det blev mændene introduceret for, når de kom. Og der er aldrig en mand, der har trådt ved siden af de regler. Det vil jeg bare sige, at de mænd, der kom, de har fandme opført sig pænt og ordentligt hele vejen igennem,” bedyrer Per Zeidler.

’Vi har haft de bedste forhold i landet til den her slags," mener rufferi-sigtede Per Zeidler, som blandt meget andet i et stort interview med Adresseavisen fortæller, at han ikke fortryder, at han var med til at organisere det hele.

Publiceret 19 June 2018 11:30

SENESTE TV