Arkivfoto

Arkivfoto

Zeidler om at arrangere gangbangs: Jeg fortryder ikke

Ekspolitikeren er ked af, at hans familie kom i pressens søgelys, men han fortryder ikke hans handlinger

Af
Simon Carlson og Lars Norman Thomsen

(OBS: Denne artikel indeholder uddrag fra en længere artikel, hvor Per Zeidler fortæller sin historie. Vi anbefaler, at du læser denne og dens forløber, så du får den fulde fortælling. Begge artikler kan du finde herunder)

Da Per Zeidler en kold novemberdag befinder sig på en øde markvej i Tyskland i en bil, der langsomt bliver fyldt med gas fra en gummislange koblet til udstødningsrøret, så er det ikke, fordi hans politiske karriere formentlig er ovre, og at han i alle nationale medier op til kommunalvalget blev kendt som gangbang-politikeren fra Syddjurs.

Hvad andre mennesker mener om ham, betyder knap så meget. Det gør derimod hans familie, og det var erkendelsen af, at familien havde måttet stå model til at se ham på avisernes spisesedler, og at de blev konfronteret med hans gerninger, der for alvor slog benene væk under ham.

"Hvis der er noget, jeg angrer i det her, så er det, at min familie er blevet hængt ud på det,” fortæller Per Zeidler i et åbenhjertigt interview i flere dele med Adresseavisen.

Jeg er dømt af folkedomstolen, og det er fint nok

Ekspolitikeren fortæller åbenhjertigt om, hvordan han endte med at organisere gangbangs i Aarhus og Trekantområdet, hvordan det hele foregik, og ikke mindst hvorfor han gjorde det, selvom han nok inderst inde vidste, at det for de fleste var uforeneligt med det politiske hverv.

For Per Zeidler elskede det. Det var et mentalt frirum for ham, og han syntes, det var skidefrækt, fortæller han til Adresseavisen.

Og han fortyder den dag i dag heller ikke, at han gik ind i organiseringen af det hele. Det var efterspillet, da lavinen først ruller, der sætter sine spor.

”Jeg har ikke fortrudt, at jeg har arrangeret gangbang. Det har jeg ikke. Men det, der efterfølgende sker...En ting er, hvad jeg bliver udsat for. Det er sådan set i orden. Det må folk selv om. Jeg er dømt af folkedomstolen, og det er fint nok. Jeg er dømt af alle dem, der er puritanske og moralske, men jeg er liberal i mit sind, og jeg søger ingen medlidenhed. Min måde at tænke på i forhold til andre mennesker er, at vi skal have lov til at gøre lige præcis, som vi selv vil, så længe vi ikke gør skade på andre. Men her har man gjort skade på min familie ved at bringe dem i pressens søgelys. Hvis der er noget, jeg angrer i det her, så er det, at min familie er blevet hængt ud på det,” fastslår Per Zeidler.

I næste uge kan du læse sidste afsnit af historien om Per Zeidlers deroute.

Publiceret 19 June 2018 11:45

SENESTE TV