Landmændene lider i tørken

Det får formentlig store konsekvenser for det lokale landbrug, at der stort set ikke er kommet noget vand hele sommeren

Af
Simon Carlson

Mens issælgerne og strandgæsterne klapper i hænderne over den vedvarende varme og skyfri himmel, så er der trukket tunge mørke skyer ind over landbruget. Den lange tørkeperiode med høje temperaturer og stort set intet nedbør har allerede haft store konsekvenser for landmændene, der flere steder kan konstatere et markant lavere udbytte på høsten. Det vækker bekymring i Djursland Landboforening, hvor formand Hans Gæmelke aner store negative konsekvenser af tørkeperioden.

"Det er jo sådan, at når det er så tørt, som det er så er der ikke rigtig noget udbytte, der er som det skal være. Planterne har jo ikke udviklet sig, fordi de ikke har vand nok til rådighed. Så bliver kernerne heller ikke udviklet, og når man pludselig står og mangler 25-30 procent af det, man normalt høster, så kan det jo mærkes. Det er ikke særligt sjovt," konstaterer Hans Gæmelke, der helt konkret regner med, at der følger konkurser blandt Djurslands landmænd i kølvandet på tørken.

"Ja, det vil der være. Konsekvensen af den her tørke er, at der muligvis er nogle landmænd, der er nødt til at dreje nøglen om," vurderer Hans Gæmelke.

Breder sig andre steder

I landbruget frygter man, at det ikke blot er årets høst, der bliver mærkbar på bundlinjen. I slutningen af august kører landmændene traditionelt ud og forbereder dele af næste års afgrøder, men også her må de indtil videre give fortabt og vente på, at der på et tidspunkt kommer noget vand fra oven.

"Næste års høst bliver allerede påvirket nu, fordi de afgrøder, man gerne vil etablere nu - såsom vinterraps - de skal etableres sidst i august, men kommer der ikke noget regn, så kan vi ikke så vinterraps og vinterafgrøderne til næste år. Det hele har rigtig store konsekvenser for landmændene, men jo også andre steder. Når jeg for eksempel ikke høster så meget korn, så får vognmanden ikke så meget at køre med og de penge, jeg egentlig gerne ville bruge på at få istandsat noget, dem bliver jeg nødt til at holde på, og det betyder jo, at håndværkerne heller ikke så meget at lave. Den her tørke får også stor indflydelse alle mulige andre steder," mener Hans Gæmelke.

Søger lempelser

I Djursland Landboforening har de i lighed med landmændene i resten af Danmark efterspurgt lempelser i forhold til de krav, der blandt stilles til efterafgrøder, når kornet er høstet. I følge reglerne skal landmændene have sået efterafgrøder senest 20. august for at mindske udvaskningen af kvælstof. Overholdes den frist ikke, kan det betyde, at landmanden fratrækkes støtte, men appellen fra landmændene lyder, at det jo ikke er muligt at få planter til at gro, når jorden er så tør, som den har været hele sommeren.

I fredags imødekom regeringen endelig bønnen fra landmændene om, at lempe på reglerne, da det blev besluttet at forlænge fristen for såning af efterafgrøder. Et naturlig træk, lød det fra miljø- og fødevarminister Jakob Ellemann-Jensen.

"Naturligvis skal vi udskyde fristen for såning af efterafgrøder, når det ikke giver faglig mening at fastholde den. Det giver ingen mening, at så i en jord hvor frøene ikke kan spire. Det skal vores regler naturligvis ikke stå i vejen for, og vi følger løbende situationen nøje, lød udmeldingen fra Jakob Ellemann-Jensen.

Regnen kom

I weekenden kom så endelig noget af det vand, som landmændene har kigget længselsfuldt efter, og det er da også med en vis tilfredsstillelse i Djursland Landboforening, at Hans Gæmelke nu kan konstatere, at der både er kommet en politisk og naturlig håndsrækning til landmændene.

"Man kan jo meget som landmand, men man kan ikke trylle. Vejret har vi jo altid måtte leve med, men så må vi bare håbe på, at alle de her bureaukratiske regler i vores erhverv, de bliver lempet nu, så det er naturen, vi følger og ikke nogle datoer," siger Hans Gæmelke.

Publiceret 14 August 2018 07:00

SENESTE TV