Sæsonen er slut. Næsten.

Det har været en ualmindeligt varm sommer, så vi har taget temperaturen på en håndfuld af turistattraktionerne på Djursland

Af
Simon Carlson

"Sommeren er forbi nu, og den nærmest fløj af sted," synger C.V. Jørgensen i 'Sæsonen Er Slut'.

Lad os håbe, at C.V. ikke har helt ret i, at sommeren er ovre, men det er ganske rigtigt, at den er fløjet af sted, mens solen har været en formidabel følgesvend i de seneste mange uger. Det er også helt rigtigt, at sæsonen er ved at være slut. I hvert fald synger højsæsonen for Djurslands mange turistattraktioner på sidste vers i takt med, at ungerne begynder at finde tilbage til skolebænken, og forældrene forsøger at traske samfundets tandhjul i gang igen.

Derfor er vi taget på en lille rundtur blandt en række af Djurslands populære familieattraktioner for at høre, hvordan den usædvanligt varme sommer har påvirket besøgstallene. Og lad os da så også lige minde om, at vejrprognoserne lige nu slet, slet ikke lover, at sommeren er forbi nu.

Ree Park

Vi var en tur i Ree Park på det, der senere skulle vise sig at blive årets varmeste dag og den varmeste dag i Danmark i otte år, da der ved Hammer Odde på Bornholm blev målt 33,6 grader.

Det var særdeles lunt, da vi besøgte Ree Park, og der var da også god plads på stierne rundt omkring i parken. Op ad formiddagen begyndte flere og flere gæster dog at indfinde sig og gøre klar til en varm dag i sommersolen.

Det kunne fra starten af dagen også ses stierne i Ree Park, at en hel del potentielle gæster nok havde valgt stranden fremfor dyreparken. Op ad formiddagen begyndte der dog at pible flere mennesker igennem tælleapparaterne, og det stemte ganske fint overens, med den oplevelse af besøgsmønstret gennem denne sommer, fortæller kommunikationschef i Ree Park Mariane Øvall.

"Foråret var rigtig godt for os, men vi kan også se, at varmen hen over sommeren har kostet på gæstetallet. Særligt de første uger af sommeren, hvor det var rigtig varmt, der lå vi under sidste års besøgstal. De sidste par uger har vi dog ligget over sidste års tal, så det er svært at sige, hvordan vi ender i år. Vi kan dog se, at gæsterne i år er kommet mere jævnt fordelt hen over dagen i forhold til tidligere, hvor de oftest var her klokken 10. Mit bud er, at man nok er mere loose i varmen, og man ikke behøver at nå herind helt fra morgenstunden, fordi man ved, at det bliver ved med at være godt vejr hele dagen og i flere dage," fortæller Mariane Øvall.

Der er tørt på den amerikanske prærie i Ree Park, og så er det jo ganske fornuftigt at sætte sig i prærietogets skygge for at opleve dyrene helt tæt på.

Der er tørt på den amerikanske prærie i Ree Park, og så er det jo ganske fornuftigt at sætte sig i prærietogets skygge for at opleve dyrene helt tæt på.

Munkholm Zoo

Det var en glad zoo-direktør Benny Johansen, der tog imod, da vi senere samme dag ankom til Munkholm Zoo ved Balle. Godt nok var der ikke ret mange gæster i den hyggelige dyrepark, men Benny Johansen havde netop fået de seneste tal for sommeren, og de viste - også for zoo-direktøren lidt overraskende - at varmen ikke har holdt gæsterne fra at besøge dyreparken, som han startede for næsten 25 år siden.

I Munkholm Zoo kan direktør Benny Johansen foreløbigt glæde sig over, at varmen ikke har holdt gæsterne væk fra den hyggelige dyrepark

I Munkholm Zoo kan direktør Benny Johansen foreløbigt glæde sig over, at varmen ikke har holdt gæsterne væk fra den hyggelige dyrepark

"Jeg prøver på ikke at gøre det hele tiden, men jeg kan ikke lade være med at kigge lidt på tallene, og de seneste tal viser, at vi ligger foran sidste år. Vi kan godt se, at det har været så varmt, at nogle dage, der er det stranden, der er blevet valgt i stedet for os, men vi ser på det sådan, at bare parken kører fornuftigt, så er vi faktisk glade, og når det så viser sig, at det går bedre end sidste år, så kan vi jo på ingen måder gå og være utilfredse. Det er også tydeligt, at besøgsmønstret er anderledes, når det er så varmt. Folk kommer lidt mere spredt hen over dagen, og det har faktisk også gjort det lidt lettere for os at følge med. Vi vokser jo stille og roligt i besøgstallet og havde 40.000 gæster sidste år. Det viser i hvert fald mig, at der stadig er behov for en lille hyggelig dyrepark med en afslappet stemning, hvor man er helt tæt på dyrene," konstaterer Benny Johansen.

Dyrefremvisningerne i Munkholm Zoo har været ganske populære hele sommeren, og selv om der ikke var voldsomt mange mennesker i parken, så har højsæsonen været rigtig god i Munkholm.

Dyrefremvisningerne i Munkholm Zoo har været ganske populære hele sommeren, og selv om der ikke var voldsomt mange mennesker i parken, så har højsæsonen været rigtig god i Munkholm.

Djurs Sommerland

I Djurslands største turistattraktion er 2018 år to, efter forlystelsesparken sidste år lancerede sin hidtil største satsning i form af rutschebanen 'Dragekongen'. Den var kraftigt medvirkende til, at Djurs Sommerland i 2017 rundede 808.000 gæster og dermed slog sin egen besøgsrekord fra 2015. Derfor har direktør Henrik B. Nielsen set frem til sæsonen 2018 med spænding for at følge med i, om det blot var nyhedens interesse, der sidste år gjorde udslaget. Noget tyder dog på, at 'Dragekongens' popularitet ikke er faldet. Særligt ikke når den kombineres med sommervarmen.

Når man i forvejen står med en besøgsrekord fra sidste år, så er der god grund til at være tilfreds for direktør i Djurs Sommerland Henrik B. Nielsen, når 2018 i øjeblikket har budt på 20.000 flere gæster i forhold til samme tidspunkt i 2017. Området omkring rutschebanen 'Dragekongen' har været med til at skabe god plads til hele familien, når de dristige sjæle skal prøve den heftige forlystelse, kan de lidt mindre fartglade muntre sig med andre forlystelser, såsom 'Jungle Rally' her i baggrunden.

"Den første uge, vi havde åbent i april, var ret dårlig, men lige siden er det gået rigtig godt, og lige nu har vi cirka haft 20.000 flere gæster i forhold til samme tidspunkt sidste år. Det er vi rigtig glade for, fordi sidste år vækstede vi med 60.000 gæster og at kunne lægge oven i det tal nu, det er rigtig godt. Vores besøgstal har ligget på et ret stabilt niveau hele sæsonen, så der ikke har været 15.000 gæster den ene dag og 5000 den næste. Det har været til glæde for både os og vores gæster, som ikke har oplevet for eksempel at stå rigtig meget i kø. Vi må også konstatere, at vi har haft stor glæde af vores vandland i år, som er virkelig velbesøgt. Det har også været med til at tage noget af presset fra andre steder i parken, og vi har også konstateret, at mange gæster er kommet først på dagen og blevet helt til lukketid," fortæller Henrik B. Nielsen.

De våde forlystelser og vandlandet har været et stort trækplaster for Djurs Sommerland igennem hele højsæsonens bagende temperaturer.

De våde forlystelser og vandlandet har været et stort trækplaster for Djurs Sommerland igennem hele højsæsonens bagende temperaturer.

Kattegatcentret

Tidligere i år rundede Kattegatcentret 25 år og først på foråret blev akvariet i Grenaa ovenikøbet kåret til nordens bedste akvarium i en stor svensk afstemning, så det er tydeligt, at trods det kvarte århundrede, så er Kattegatcentret "still going strong". Sådan så det også ud, da vi vendte snuden ud mod kysten for at få lidt havvind i ansigtet. Selv om akvariet langt fra var proppet med mennesker, så var der masser af familieaktiviteter i gang i hele centret. Størst aktivitet var der der udendørs, hvor vandlegepladsen havde en stor tiltrækningskraft i varmen, mens der naturligvis også var stor interesse for Kattegatcentrets nyfødte sælunge, der slog sig løs i lagunen. For direktør Helle Hegelund Knudsen er det således også vigtigt at få fortalt, at et akvarium ikke nødvendigvis kun er en indendørs attraktion.

Der er masser af udendørs aktiviteter og oplevelser i Kattegatcentret, som for eksempel akvariets nyfødte sælunge i lagunen, krabbefangst-konkurrence og høj fart hen over over Kattegat med RIB-både. Den varme sommer har sat sit præg på besøgstallet, og derfor forestiller direktør Helle Hegelund Knudsen sig, at man skal blive endnu bedre til at fortælle, at Kattegatcenteret byder på masser af aktiviteter til både godt og dårligt vejr.

"Sommeren 2017 var jo virkelig god for os på grund af det våde vejr. Den her sommer bliver ikke lige så god, men heller ikke dårlig. I hvert fald ikke sådan, at jeg er bekymret. Frem til 1. juni var vi foran vores budgetter, og i juni og juli har vi været lidt under vores budget. August er til gengæld startet fint, og vi kører stadig på høj bemanding et par uger endnu, hvor vi ofte får besøg af en del tyske turister. Vi bliver nok ofte set som en indendørs attraktion. Derfor er vi naturligvis påvirket af vejret ligesom alle andre, men måske ikke helt så kraftigt, fordi vi ligger helt ud til det åbne hav, hvor vi har masser af udendørs aktiviteter, når vejret er godt og indendørs aktiviteter, når vejret er knap så godt. Vi har bevæget os rigtig meget for at generere flere udendørs aktiviteter, så fremadrettet skal vi nok til at kigge lidt nærmere på, hvordan vi får fortalt, at vi ikke kun skal ses som en indendørs attraktion," lyder det fra Helle Hegelund Knudsen.

Brisen fra havet og de våde udendørs aktiviteter har formentlig været medvirkende til, at Kattegatcentrets sommer har været rimelig tilfredsstillende.

Brisen fra havet og de våde udendørs aktiviteter har formentlig været medvirkende til, at Kattegatcentrets sommer har været rimelig tilfredsstillende.

Skandinavisk Dyrepark

Der er rigtig varmt på de store åbne vidder, da vi når frem til Skandinavisk Dyrepark. Det ses både hos dyr og mennesker, der gerne tager en slapper i skyggen, og det er da også en ganske lun oplevelse, når man skal bevæge sig hen over de 27 hektar, som den snart 25-årige dyrepark breder sig over, og konkurrencen med strandene og det svalende badevand har muligvis været medvirkende til, at Skandinavisk Dyrepark i løbet af højsæsonen har aflæst et fald i besøgstallet. Ikke desto mindre glæder direktør Frank Vigh-Larsen sig stadig over, at hans visioner om en dyrepark, hvor dyrene har masser af plads at boltre sig på, holder stik. Det fortæller en gæst med et spontant 'Tak for oplevelsen', efter to store isbjørnehanner har tumlet med hinanden i det enorme anlæg.

I isbjørne-anlægget fik de gæster, der havde valgt at besøge Skandinavisk Dyrepark en herlig oplevelse, da de to store hanner Siku og Ivan tumlede rundt i en velvoksen bjørneleg.

I isbjørne-anlægget fik de gæster, der havde valgt at besøge Skandinavisk Dyrepark en herlig oplevelse, da de to store hanner Siku og Ivan tumlede rundt i en velvoksen bjørneleg.

"Det er jo skønt med sådan en spontan kommentar, og det fortæller mig da, at folk ønsker at se dyrene et sted, hvor de har masser af plads at bevæge sig på. Vi kan godt nok se, at vi mister omkring 15 procent besøgende i forhold til vores budgetter her i højsæsonen. Forsæsonen var ellers perfekt for os, men de seneste seks uger i højsæsonen er besøgstallet faldet. Det er klart, at når der er 30 grader og ingen vind, så tager folk gerne på stranden, og det kan vi ikke gøre noget ved. Vi kunne da selvfølgelig godt bruge de penge i kassen, men det er ikke fordi, det får nogen konsekvenser for os. Det er jo bare træls, for vi ville da gerne have flere gæster," konstaterer Frank Vigh-Larsen.

Direktør og stifter af Skandinavisk Dyrepark Frank Vigh-Larsen kan godt mærke, at de høje temperaturer i løbet af sommeren har trukket flere potentielle gæster mod strandene fremfor dyreparken.

Direktør og stifter af Skandinavisk Dyrepark Frank Vigh-Larsen kan godt mærke, at de høje temperaturer i løbet af sommeren har trukket flere potentielle gæster mod strandene fremfor dyreparken.

Publiceret 14 August 2018 11:30

SENESTE TV