Chris McDonald kommer til Kolind 9. oktober for at tale om sundhed og motivation. Pressefoto

Chris McDonald kommer til Kolind 9. oktober for at tale om sundhed og motivation. Pressefoto

Chris får Kolind til at stå sammen om sundheden

'Kolind - Sund' er overskriften på uger i sundhedens tegn

Chris MacDonald kommer tirsdag 9. oktober til Kolind+ for at afholde et af sine mange eftertragtede foredrag om sundhed og motivation. Det sker i forbindelse med, at byens idrætsforening KPI, Syddjurs Bibliotek, kultur og idrætshallen Kolind+, kommunens Sundhedsteam samt Kolind Centralskole er gået sammen for at samle en lang række sundhedsaktiviteter og tilbud under titlen 'Kolind – Sund!'.

Selve foredraget er arrangeret i samarbejde med FOF Djursland, men kommer ikke til at stå alene. I ugerne op til sættes der fokus på sundhed i dens mange former og igennem mange forskellige tilbud.

Alle arrangementerne er blevet udtænkt og aftalt rundt mødebordet på Biblioteket i Kolind+:

”Vi syntes, det var synd, hvis Chris MacDonald 'blot' kom og holdt et foredrag,” siger en af initiativtagerne Karin Hedemand, Syddjurs Bibliotek, i en pressemeddelelse:

”Hans store engagement for sundhed inspirerede os til at kontakte nogle af byens mange stærke kræfter og i fælleskab skabe en meget større begivenhed ud af hans besøg.”

Både Kolind Pederstrup Idrætsforening, Kolind Central Skole og kommunens Sundhedsteam var meget oplagte og meget energiske samarbejdspartnere, således at programmet nu omfatter gratis prøvetimer i alle KPIs tilbud, Sundhedsdag i Kolind+, fællesspisning med Madspildspensionatet, fokus på sundhed i skoleklasserne igennem indsatsen 'Zig Zag' mv.

Samarbejdet har allerede vakt så stor en glæde partnerne imellem, at de allerede nu leder efter nye 'grunde' til at arbejde sammen til næste år.

”Det er så vigtigt, at vi i Kolind hele tiden finder nye måder at arbejde sammen på,” siger Claus Tikær, Centerleder i Kolind+ .

”Vi kan så meget i denne by, og det er dejligt at mærke at alle gerne vil bidrage til dette nye samarbejde.”

Ugerne afsluttes få dage efter Chris’ foredrag med Skolernes Motionsdag fredag 12. oktober, der i år bl.a. byder på rockshow.

gs

Publiceret 22 September 2018 21:37

SENESTE TV